Corona- virus rammer herregårde - flytter fortiden på nettet

Manglende indtægter giver dybe panderynker hos museumsfolk. Nu må vi gå på nettet for at se landbokultur.

I februar var der 6.500 på besøg på Herregårdsmuseet Gammel Estrup Danmarks herregårdsmuseum.

I marts og op til påske havde man kalkuleret med mellem 7.000 og 8.000 betalende gæster. Men siden i torsdags har der ikke været nogen besøgende, hvilket er lige efter Regeringens forskrifter for at standse corona-smitte.

Ingen tvivl om at museumsinspektør Britta Andersen bakker 100 pct. op bag restriktionerne. Dog ser hun også, at det får store konsekvenser for museets drift i fremtiden.

Nødberedskab

Kun 1 til 2 medarbejder er på arbejde dagligt som et nødberedskab. Resten, og det svarer til 17 årsværk må holde sig væk. 

"Jeg har ondt i maven over situationen", siger museumsdirektøren. Den stærke bekymring skyldes, at museet kommer til at mangle entreindtægter, omvisningsbilletter, leje af lokaler og butiksomsætning. De indtægter udgør to tredjedele af omsætningen, resten er offentlige tilskud.

"Vi arbejder på at omlægge en stor åbning af 'Jagten på fortiden' til en digital og virtuel satsning på hjemmesider og sociale medier. Den vil køre på nettet med undervisningsmateriale og film for elever og andre interesserede, og vores formidler er ved at sætte virtuelle livestreaminger op på en hjemmeside, hvor alle kan gå ind og opleve fortiden", siger Britta Andersen.

Aflyst, aflyst

På Det grønne Museum, som ligger tæt på Herregårdsmuseet, fortæller kommunikationsansvarlig Kenneth Sletten Christensen, at det er en "ret træls situation".

Han bakker selvfølgelig også op om regeringens coronaplaner. Men 30 statslige medarbejdere er hjemsendt, alle rundvisninger, madskoler, en skovfestival og påskeaktiviter er aflyst.

Og en særudstilling om skoven, som man har arbejdet på i månedsvis, er udskudt til foreløbig sidst april.

En landmand passer stadig museets køer, får, grise og høns, men det er et ensomt erhverv i disse uger. De hjemsendte medarbejdere har fået lektier for. De skal registrer genstande online.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle