Coronaramt minkformand med appel: Afliv hellere vores dyr

Den nordjyske minkformand John Elling ser efterhånden ingen anden udvej for at stoppe coronasmitten end at aflive dyrene.

Smitten med coronavirus hærger fortsat blandt de nordjyske minkbesætninger, hvor i alt 20 minkfarme er eller har været ramt af coronasmitte.

John Elling, formand for Nordjyllands pelsdyravlerforening, ser efterhånden ingen anden udvej end at begynde at aflive besætningerne for at stoppe smitten. Det skriver Finans.dk.

"Da de første tre farme blev ramt i juni, aflivede veterinærmyndighederne alle dyrene. Det virkede, og der faldt ro over det i lang tid. Nu er smitten poppet op igen, og de ramte farme ligger som perler på en snor fra Frederikshavn til Hirtshals. Jeg ser ikke andre muligheder for at få det stoppet end at aflive dyrene på de ramte farme", siger John Elling til Finans.

Ud over de tre første farme har myndighederne ikke aflivet dyrene på de ramte farme. Men selvom de ansatte bærer værnemidler og overholder myndighedernes retningslinjer, ser det ikke ud til helt at kunne stoppe smittespredningen.

Emneord

coronavirus , Top2 , coronavirus mink

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle