Døde mink skal køres til Amager for at blive brændt af

De døde mink skal køres hundredevis af kilometer for at blive brændt af.

De mange tusind ton døde mink kommer på lidt af en køretur, når de bliver gravet op og skal køres til forbrænding.

Ifølge DR skal hele 13 forskellige byer brænde mink af, og vi snakker både Nordjylland, Sønderjylland, Odense og Sjælland.

Således skal der f.eks. brændes mink af i både Odense og på Amager, som bliver kørt fra Ndr. Felding nær Holstebro og Kølvrå nær Viborg.

"Vi værdsætter vores kollegaers bistand, og vi glæder os over, at ti anlæg har budt ind for at være behjælpelige med at løse denne opgave og dermed medvirke til en hurtig bortskaffelse af de opgravede mink", siger Poul Kristensen, direktør i affaldsenergiselskabet Energnist, til DR.

Minkene skal brændes af i Esbjerg, Kolding, Holstebro, Odense, Aarhus, Hjørring, Aalborg, Sønderborg, Glostrup, Amager, Roskilde, Næstved og Hørsholm.

Emneord

coronavirus mink

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle