Dødsulykker: Det er farligere at være landmand end soldat

Der dør langt flere landmænd ved ulykker i landbruget, end der dør soldater - også når soldaterne er på farlige missioner i udlandet.

Selv når militæret varetager opgaver i krigshærgede områder, er det mere farligt at være landmand end at være soldat.

Fra 2011 til 2018 mistede 44 mennesker livet i landbruget. I samme periode oplevede forsvaret fem dødsulykker. Heraf omkom tre, mens de var udsendt på mission.

Der er cirka dobbelt så mange beskæftigede i landbruget, som der er ansat i forsvaret. Men selv hvis man tager højde for det, er det stadig farligere at være landmand end soldat. Langt farligere.

Men landbruget kan undgå en lang række af de ulykker, der sker i dag. For tilgangen til arbejdssikkerhed er alt for slap og inkonsekvent, mener Michael Grønbech, der er en af de ansvarlige for arbejdsmiljøet i forsvaret.

I forsvaret har det for eksempel en konsekvens, hvis reglerne bliver overtrådt. Er der ikke to mand omkring en stige, kan det udløse en straf - for eksempel en bøde - og der er klare regler om, at der skal være en udkigspost bag et stort køretøj, der bakker.

"Vi har mange farlige ting - store kraner, kampvogne, store lastbiler. Ligesom landbruget. Men vi har gjort en stor indsats for at minimere antallet af ulykker, og det har virket. Jeg tror man kunne gøre meget af det samme i landbruget", siger Michael Grønbech.

Hvis du vil læse mere om Michael Grønbechs mening om landbrug og sikkerhed, kan du læse med hos Grobund, rådgivningsselskabet Sagros magasin eller se videoen ovenfor.

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle