Dan Jørgensen ansætter særlig rådgiver

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) ansætter ny særlig rådgiver

Nu melder Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen sig i rækken af ministre, der har ansat en særlig rådgiver. 

Det skriver Klima-, energi- og forsyningsministeriet i en pressemeddelelse.

Dan Jørgensens nye særlige rådgiver er Peter Strauss Jørgensen der er 37 år, ba. scient.pol. og kommer fra en stilling som partner og seniorrådgiver hos Borgen Communications & Public Affairs.

Peter Strauss Jørgensen har tidligere været særlig rådgiver for erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen i 2013 – 2015 og desuden seniorrådgiver i Socialdemokratiet.

"Klima-, energi- og forsyningsministeriets medarbejdere er kendetegnede ved at have et højt fagligt niveau og stort engagement. Peter kommer til at passe godt ind i den organisation. Han er en kompetent, kreativt tænkende ildsjæl med stor erfaring fra det politiske maskinrum. Egenskaber, der også bliver vigtige i arbejdet med at indfri regeringens ambitiøse klimamål", siger Dan Jørgensen.

 


 

Emneord

politik

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle