Danish Crown er havnet i strid med Skare-kuratorer

Slagterigiganten har påpeget en lang række fejl og mangler efter overtagelsen af Skare-koncernens bygninger i Vejen.

Det kostede Danish Crown et trecifret millionbeløb, da koncernen i foråret 2023 købte den konkursramte kødkoncern Skares tidligere bygninger i Vejen.

Men nu er Danish Crown havnet i en strid med kuratorerne, skriver JydskeVestkysten.

Efter Skare-koncernens konkurs overtog kuratellet i de krakkede selskaber lejemålet, mens de ryddede op i ejendommen.

Siden opsagde konkursadvokaterne lejemålet og afleverede det til de nye ejere, Danish Crown. Men siden er der opstået flere uenigheder.

Mediet har fået aktindsigt i en kreditorinformation, hvor Danish Crown i en fraflytningsrapport påpeger en lang række fejl og mangler i ejendommen.

Danish Crowns pressechef, Jens Hansen, ønsker ikke over for JydskeVestkysten at uddybe, hvad uenighederne drejer sig om. Men slagteriet er i dialog med kuratellet.

Han vil heller ikke oplyse, hvor stort et beløb parterne lægger arm om ud over at det er et ”ikke uvæsentligt beløb”.

Advokaterne er ikke enige i fraflytningsrapporten fra Danish Crown, som man har gjort indsigelse imod.

/brahe

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle