Danish Crown går i offensiven: Jagter 23.000 danske kreaturer

Hvad er det, I vil have?

Vi vil have mange flere kreaturer fra de danske landmænd. Da vi sluttede 2017, var det med rekordhøje 67 pct. af alle slagtede kreaturer i Danmark, og det vil vi bygge videre på. Inden for et par år skal vi op på 70 pct. af de danske slagtninger. Det er i omegnen af 23.000 flere stykker kvæg på årsbasis, og det går vi efter nu.

Hvad kan I tilbyde de danske landmænd?

Vi har et system, der kører som et schweizisk urværk, og vi har et totaltilbud, hvor vi kan imødekomme nyetablerede bedrifter, der vil udvide, og så har vi specialkoncepter med økologisk og friland og kødkvæg. Derudover har vi sagt farvel til andelshaverkontoen, og vi giver nu fuld pris for nødslagtninger. Det er sådanne services, der gør, at vi har hele pakken.

Men så godt som alle jeres konkurrenter vil formentlig også sige, at de tilbyder den bedste service, så i bund og grund handler det vel om, hvad I vil betale for dyrene?

Det er rigtigt, for der er i sidste ende kun én ting, der gælder, og det er, at prisen er rigtig. Hvis prisbladet ikke passer, kan de andre ting være nok så relevante, men derfor får du ikke landmanden med.

Jeres privatejede konkurrenter betaler jo typisk 1,50 kr. mere end jeres notering - hvordan kan I slå det?

Det skal betragtes som en pakkeløsning. En af forskellene hos os er, at vores ejere venter seks måneder på restbetalingen, og når den lægges ovenpå, er vi mere end konkurrencedygtige. I år endte vi på en 1,80 kr. i efterbetaling, hvis du lægger provenuet fra Plumrose-salget og den såkaldte PA-konto (personlig andelshaverkonto) til, og sammenlagt er det en god indikator for, hvad der er attraktivt. En ting er, at vi alle gerne vil sige, at vi gør det så godt, vi kan, men vores samlede tilbud er altså bedre.

Hvem er den her kreaturoffensiv møntet på?

Det er både en offensiv for forbrugerne og for landmændene.

Danskerne vil gerne have flere danske produkter, og det skal vi levere. Derfor er det en jagt efter både større produktion hos eksisterende landmænd og en jagt efter nye ejere. Det er heller ikke nogen hemmelighed, at vi i Danmark har en meget stor eksport af 20-25.000 kalve til bl.a. Holland, som vi gerne vil have fat i, og som tegner sig for et stort potentiale for vækst hos os. Det er jo næsten snakken om smågrisene om igen, bare i en helt anden målestok.

Hvad vil I gøre for at få hævet prisen til landmanden?

I finanskrisen fra 2008-2013 sad det i knoglerne, at folk skulle passe på pengene. Det er vendt nu, og forbrugerne er mere tilbøjelige til at købe dyrere varer. Så hvis vi kan få løftet forbrugerne til at købe højværdi, får vi skabt en større værdi af kødet og dermed en højere pris på dyrene. Hvis vi lykkes med nye produkter og det rigtige kød, tror jeg fuldt og fast på, at vi har det rigtige prisblad, der gør, at vi er attraktive og kan komme lidt højere op end vores konkurrenter. Og hvis vi, som vores strategi siger, kan betale svineproducenterne 60 øre mere pr. kilo fra 2021, så vil det helt klart også smitte af på kreaturprisen.

Hvor skal de mere end 20.000 kreaturer komme fra?

For at komme op på 70 pct. af slagtningerne skal man snuppe fra konkurrenterne, og det er vi helt klar til. Vi står bedre end konkurrenterne, vi er stærkere end nogensinde før, og det er et resultat af succesfulde aktiviteter i udlandet, og at forbrugerne vil os.

Hvorfor kommer den her udmelding lige nu?

Vi har fået momentum i de seneste par år, og det vil vi bygge videre på. Samlet set mener vi, at vi har det bedste tilbud. Men vi er godt klar over, at hvis man ser på restbetalingen, så har den i de sidste to år ikke ligget, hvor den skulle.

Hvorfor har den haltet?

Jeg vil gå så langt at sige, at man godt kan sætte lighedstegn mellem Tulips britiske tilbagegang, og at vores efterbetaling faldt fra 1,55 kr. til 1,30 kr. i de sidste to år. Det har skygget lidt for, at de hjemlige selskaber var på rette vej.

Men ifølge koncernchef Jais Valeur tjener Tulip i England nu penge. Vil det smitte af på restbetalingen for kreaturer?

Vi er nu tilbage i sort i England, og det tror jeg også den danske kreaturlandmand vil opleve i 2018. Her vil restbetalingen komme fra et veldrevet år, hvor der er stort fokus på forbrugerne og ejerne. Og hvis alle virksomheder i udlandet leverer det, de skal, vil det uden tvivl også smitte af på restbetalingen. Og så ser vi frem imod et 2019, der mildest talt ikke bliver så skidt.