Danish Crown lancerer endnu en grøn burgerbøf

Danish Crown håber på en to-cifret millionomsætning, når de nu lancerer en klassisk burgerbøf med grøntsager oghøjt proteinindhold.

Danish Crown Beef jagter millionomsætning på en ny nøglehulsmærket variant i Burger Boost-serien. Inden for 12 måneder skal produktet levere en tocifret millionomsætning.

For at ramme forbrugernes sundhedsønsker og smag er der er skruet ned for fedtindholdet, tilføjet svampe og andre grøntsager, så den gode smag og et højtproteinindhold fastholdes fortæller koncernen i en pressemeddelelse.

Den nye skud på burgermenuen finder sin plads i serien Burger Boost. Den har fået navnet Mushy Bite og indeholder 16 procent grøntsager – blandt andet svampe - for at fremme smagen og har en fedtprocent på 8,4.

- Vi satte os som mål at skabe et produkt, hvor vi kan ramme en anden målgruppe, end vi gør med de hidtidige produkter i Boost-serien. Mange forbrugere vægter sundhed, træning, fedtfattig kost højt, og dem vil vi også gerne nå med en burgerbøf, der har nøglehulsmærket på emballagen, siger Jacob Snog Ærenlund i pressemeddelelsen. Han er ansvarlig for innovation og marketing i Danish Crown Beef.

Mange tests ligger bag

- Når vi skruer ned for fedtindholdet, så skal vi bruge noget andet, som løfter smagen. Her er champignoner rigtig gode, fordi de har umami. Vi har testet rigtigt meget for at sikre, at produktet også har en god konsistens og ikke ”flyder ud” på panden, fortæller chef for produktudvikling Pia Mejl Krautwald. Hun tilføjer, at Mushy Bite også udmærker sig ved, at der i produktet er en rodfrugtblanding af gulerod, pastinak og broccoli, som udover smag også bidrager med saftighed.

For Danish Crown Beef er målsætningen klar. Inden for 12 måneder skal produktet levere en tocifret millionomsætning.

/ubi

Faktaboks

Burger Boost Mushy Bite ligger allerede nu i køledisken i Lidls butikker, og fra uge tre sælges produktet i Netto, Føtex og Bilka.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle