Danish Crown lettet efter afskaffelse af kolonnearbejdere i Tyskland

Reformen skulle være kommet for 10 - 15 år siden, mener Jens Hansen fra Danish Crown.

Danish Crown er lettet og tilfreds med, at den tyske regering fra 2021 vil sætte en helt ny dagsorden for slagterimedarbejdernes vilkår, når de forbyder vikar- og kontraktansatte. Det skriver Flensborg Avis.

Ifølge pressechef i Danish Crown har det danske slagteriselskab, der har ni produktionssteder i Tyskland, følt sig tvunget til at indordne sig de tyske forhold, da de lavtlønnede underleverandører, der fik sit indtog i 90'erne, gjorde at Tyskland er blevet førende i slagteindustrien. 

"Vi har været tvunget til at indordne os under de markedsbetingelser, tyskerne har dikteret", siger Jens Hansen og fortsætter:

"Den (reform red.) burde være kommet for 10-15 år siden. Hele kolonnesystemet har sat kødindustrien under pres i hele Europa. Vi har været tvunget til at flytte tusindvis af danske job til Tyskland. Havde vi ikke gjort det, havde vi ikke været i stand til at bevare konkurrencekraften, og så havde det kostet endnu flere arbejdspladser i Danmark og en markant lavere afregning til vores ejere, de danskelandmænd", siger pressechefen.

Uholdbar situation

Det er blevet kaldt en "uholdbar situation", at de mange kontraktansatte Syd- og Østeuropæiske i kødindustrien lever alt for mange på alt for få kvadratmeter og under forhold med dårlige hygiejne. Samtidig står de skulder mod skulder på slagterierne, hvilket eksempelvis har givet coronavirussen frit spil til at sprede sig.

Med den nye lov er det derfor ikke længere muligt at ansætte medarbejdere via underleverandører - slagterierne skal selv hyre deres faste medarbejdere.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle