Danish Crown ligger fortsat foran europæiske konkurrenter

Danish Crown slår konkurrenterne i Europa når det kommer til det vigtige mål at levere en merbetaling til de danske andelshavere på 60 øre per kilo.

Danish Crown har for længst slået alle andre konkurrenter hjem, når man kigger på slagteriets vigtige målsætning om at levere en merbetaling til de danske andelshavere på 60 øre per kilo.

Ifølge beregninger som Finans har lavet, har Danish Crowns indtjening ligget markant højere end hos alle væsentlige europæiske konkurrenter i Danmark, Tyskland, Holland, Spanien og Frankrig det seneste år.

Helt præcist endte merbetalingen i forhold til det EU-indeks, som Danish Crown selv har sammensat som konkurrenceparameter, på hele 117 øre/kg. Det er langt over målsætningen, som slagteriet havde nået ved sin halvårsrapport.

"Det er en sindssygt stærk præstation, at Danish Crown er så langt foran konkurrenterne. Det fortjener de al mulig ros og anerkendelse for," siger Kim Heiselberg, formand i Landsforeningen af Danske Svineproducenter til Finans.

Det er især eksporten til Kina, der det seneste år har løftet Danish Crowns indtjening og dermed også betalingen til de danske andelshavere.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle