Danish Crown med nyt mål: Loyalitet skal kunne betale sig

Hvorfor skal I have en ejerstrategi?

Som bestyrelse synes vi ikke, at vi var der, hvor vi skal være i forhold til ejerskabsfølelsen. En del af vores ejere tænker som leverandører, ikke som ejere. I mange år har vi arbejdet med forretningsstrategier, men vi har aldrig haft en strategi for ejerskabet. Det får vi nu. Det skal give os en bedre platform til at snakke med ejerne om, hvad vi skal og vil med selskabet.

Hvordan oplever du den manglende ejerskabsfølelse?

Når man som leverandør melder sig ud, og bare går fra sit ejerskab. Det er ikke en klandring af, at man gør det. Det er ikke ejernes, men bestyrelsens problem, at det er sådan. Og det vil vi gøre noget ved.

Hvorfor er det blevet sådan?

Nogle af de håndtag, vi har rykket i i de senere år, har ramt følelsen af ejerskabet. At nogle får tillæg, som ikke alle får, gør nogle glade, andre mindre glade. Vi skal gøre det bedre og i højere grad få genskabt en stolthed over at være andelshaver.

Hvad forbinder du med at være andelshaver?

Danish Crown er min landbrugsvirksomheds forlængede arm. Det er mit salgsapparat. Jeg bruger ikke ti minutter om ugen på at tænke i salg af mine slagtedyr. Det har jeg udliciteret. Mit privilegium er, at jeg altid kan komme af med mine dyr og koncentrere mig om min produktion. Men jeg har også en forpligtelse som ejer. Til at mit selskab er så ordentligt ledet og så kapitalmæssigt robust, at det kan blive ved med at sælge mine slagtedyr. Som andelshaver blander jeg mig i og interesserer mig for, hvordan min virksomhed har det.

Er det der, det halter? Interessen er stor. Vi havde over halvdelen af leverancerne af grise repræsenteret på kredsmøderne. Der var god opbakning, og vi havde kampvalg til repræsentantskabet flere steder end normalt. Men vi har en ambition om, at vi gerne vil højere op.

Er det så i stedet med forståelsen, det halter?

Vi har en kommunikationsopgave i, at vi i højere grad skal fortælle vores andelshavere, hvorfor vi gør, som vi gør. Om vi nogensinde kommer i mål, ved jeg ikke.

Hvordan det?

Indimellem kniber det at forstå, hvorfor vi laver et opkøb et sted. Hvorfor det giver mening at købe et tarmrenseri i Chile eller en pepperonifabrik i Thorning? Formålet med alt, hvad vi gør, er jo at optimere afsætningen af slagtedyr. Det skal vi forklare bedre.

Har det faldende antal grise og antal andelshavere betydning for, at I laver en ejerstrategi?

Det faldende antal grise er på den lange bane en udfordring for kapitalgrundlaget og for kapaciteten på slagterierne. Vi har flere aktiviteter, der ikke har med vores A-kilo at gøre, og det gør kapitalbelastningen på vores A-kilo større. Når producenterne bliver større, bliver kapitalbelastningen jo også større, men det gør afkastet jo så også. Det var derfor, at England røg i svinget - afkastet var direkte negativt i en periode.

Betyder det, at I som ejere står på en brændende platform, sådan som Jais Valeur har nævnt det om forretningen?

Vores ejerstrategi skal holde, uanset om noteringen er høj eller lav. Der er en tendens til, at ejerne søger væk, når virksomheden har allermest brug for dem.

Skal I så kigge mere på binding og fastholdelse?

Fastholdelse er et grimt ord. Jeg kan bedre lide, at man har lyst til at blive. Og det kommer ned til noteringen og konkurrencedygtigheden, men også gerne, at man har lyst til at blive, fordi man ejer virksomheden. Igen: Jeg sparker ikke ud mod andelshaverne. Det er vores opgave som bestyrelse.

Hvordan langt er I med at løse det?

Vi har defineret, hvad vi vil med selskabet. Og der lyder det, at "Danish Crown er til for de fortsættende og fremtidige ejere. Og til for, at de kan optimere deres situation og deres afsætning af slagtedyr".

At selskabet er til for de fremtidige ejere - er de så vigtigere end de nuværende?

Nej, men det er et signal om, at vi vægter stabilitet og det lange seje træk. Vi skal finde en måde, hvor de, der er stabile og langsigtede, kan blive præmieret. For de fleste ejere er der et stort loyalitetstankesæt. Man vil ikke lægge kapital til at have en virksomhed stående klar til, at nogle skifter fra et andet slagteri eller vælger i en periode at sælge smågrisene. Det handler om at løfte i flok, målt op imod, at nogle starter med at beslutte ud fra deres egen situation.

Skal man dermed elske sit andelsselskab, som kvægformand Christian Lund sagde for nylig?

Elske er et stærkt ord, som jeg reserverer til familien, men Christian Lund har en pointe i, at man skal huske at værdsætte, hvad man har. Men man skal have lyst til at blive. Det er den ambition og forpligtelse, vi som bestyrelse har lagt på os selv, men det er jo et frit land.