Danish Crown-medarbejdere smittet med corona

En fabrikschef og ca. ni medarbejdere er sendt hjem fra et Danish Crown slagteri efter coronasmitte.

I løbet af sidste uge er en fabrikschef og omkring ni medarbejdere på Danish Crowns slagteri i Herning blevet smittet med coronavirus.

Det skriver Herning Folkeblad, der har fået smitten bekræftet af pressechef i Danish Crown Jens Hansen. 

Udbruddet af corona betyder, at slagteriet nu slagter 5000 svin i stedet for 6000 om dagen, men ifølge pressechefen får det ikke større betydning for produktionen, da slagtningerne kan hæves på de andre Danish Crown-slagterier, hvis det bliver nødvendigt. 

For at forsøge at inddæmme smitten indføres der nu tre ugentlige test af medarbejderne på slagteriet, der er andelsselskabets næstmindste. 

Flere af selskabets slagteriet har i løbet af det sidste år været ramt af corona. Senest blev Danish Crowns slagteri i Husum syd for grænsen lukket ned i februar efter over 100 medarbejdere på slagteriet var blevet smittet med sygdommen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle