Danish Crown planlægger opkøb i Sverige

Danish Crowns svenske selskab planlægger et opkøb af pålægsvirksomhed.

KLS Ugglarps, Danish Crowns svenske selskab, planlægger et opkøb for at styrke sin position inden for charcuteriproduktion.

Charcuteri er kødpålæg, der er forarbejdet eller forædlet til pålæg ved eks. røgning, saltning eller marinering. 

KLS Ugglarps il gerne vokse inden for pålægskategorien, skriver virksomheden i en pressemeddelelse,, hvorfor man har indgået en aftale med Charkuterifabriken Sverige AB om et virksomhedsopkøb, som netop er sendt til de svenske Konkurrencestyrelse til godkendelse.

"Det er en del af vores langsigtede strategi at skabe mere vækst inden for de forædlede produkter. Bidraget fra Charkuterifabriken Sverige ABs hurtigt voksende forretning og innovative team bliver en vigtig del af vores virksomhed", siger Jonas Tunestål, CEO i KLS Ugglarps.

Charkuterifabriken Sverige AB blev grundlagt i 2011, dengang under navnet Nordströms Sverige AB, men skiftede til sit nuværende navn i 2015. Charkuterifabriken, der ligger i Halmstad, producerer charcuteriprodukter som består af skiveskåret sandwichpålæg, bacon, flæskesteg, øl pølse og kølede måltidsløsninger.

"KLS Ugglarps udvikler sig meget positivt og er i dag markedsleder på det svenske marked. Vi har gennem årene købt flere mindre virksomheder i Sverige inden for forædling og med succes integreret dem i den eksisterende virksomhed. Vores svenske organisation har både evnerne og ressourcerne til at fortsætte i det spor, så der er absolut perspektiv i købet af Charkuterifabriken", siger Jais Valeur, Group CEO i Danish Crown i meddelelsen.

Charkuterifabriken Sverige AB omsatte sidste år for godt 1.000 mio. svenske kr. og har omkring 200 ansatte.

 

Faktaboks

KLS Ugglarps har fire slagterier i Sverige og tre charcuterifabrikker i det sydlige Sverige. KLS Ugglarps omsatte sidste år for 7.000 mio. svenske kr. har 1.500 ansatte og samarbejder med godt 6.000 svenske landmænd.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle