Danish Crown rival bliver større i Polen

Med stort opkøb godkendt, bliver Smithfield Foods markant størst i Polen.

Fødevaregiganten, Smithfield Foods, har fået godkendelse til den sidste del af købet af den polske virksomhed Pini. Dermed vokser den amerikanske fødevarevirksomhed, der har kinesisk ejerskab i WH Group, endnu engang i Polen.

Smithfield, der i Polen opererer via selskabet Animex, lagde allerede for halvandet år siden bud på Pini Group. Hurtigt fik man myndighedernes godkendelse til overtagelsen af forædlings-fabrikkerne. Men først i denne uge kom godkendelsen af selve slagteridelen i Kutno. Smithfield har nu over 9.300 medarbejdere i Polen.

Det betyder uden tvivl øget konkurrence i Polen, som Danish Crown har defineret som hjemmemarked. Så sent som i foråret købte Danish Crown Gzella Meat Group. I den forbindelse udtalte topchef Jais Valeur, at Danish Crown har et strategisk mål om at fordoble forretningen i Polen. Danish Crown slagtede sidste år 1,6 mio. grise i Polen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle