Danish Crown sænker dele af kreaturnoteringen - stort udbud, men behersket efterspørgsel

Grillsæsonen lader vente på sig, og imens falder kreaturnoteringen på ungtyre, mens den stiger en smule på dyr over 42 mdr. og derover.

Noteringen for kreaturer hos Danish Crown Beef går både op, ned og forbliver uændret i de forskellige kategorier, det meldte slagteriselskabet tirsdag middag.

Ugens noteringer for kreaturer lander alle et sted mellem -20 øre og +20 øre.

Ungtyrene lander på en notering på -20 øre, det samme for dansk kalv og kalve og kvier under 12 måneder. I den anden ende er der mellem -20 og +20 øres stigning på køer og kvier på 42 mdr. og derover.

Du kan se skemaet for uge 20 med noteringsændringerne her.

Kort sagt lyder meldingen, at de kategorier der er steget, er de dyr, der bruges til hakkekød, og de kategorier, der er faldet, er højkvalitetskødet.

"Markedet for okse- og kalvekød er afventende. Der er rigelige tilførsler af slagtedyr til en svag efterspørgsel, og priserne er under pres", skriver selskabet.

"Hjemmemarkedet melder om stabil efterspørgsel efter hakket oksekød, mens grillsæsonen lader vente på sig, og efterspørgslen efter de dyre udskæringer er behersket. Markedet for huder og biprodukter er svagt med vigende priser, hvor handelskrig og stort udbud sætter sit præg", lyder det.

"Eksporten til Sydeuropa forløber roligt. Der noteres et rigeligt udbud af kødkvæg, og priserne er under pres. Også her noteres der især en behersket efterspørgsel efter de dyre udskæringer".

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle