Danish Crown tager første spadestik i markant satsning

Kinesiske og danske traditioner gik hånd i hånd, da det første spadestik blev taget til Danish Crowns nye fabrik i Kina. Det skriver Danish Crown i en pressemeddelelse.

Både kunder, leverandører, samarbejdspartnere og repræsentanter fra det officielle Kina havde taget imod invitationen til at være med ved det første spadestik til Danish Crowns nye fabrik udenfor Shanghai.

Det skriver Danish Crown i en pressemeddelelse.

"Nu har jeg en baggrund som bygningsingeniør, så jeg har været med til første spadestik på flere store byggerier, men jeg har aldrig været med til noget, der kan måle sig med det, jeg har oplevet i dag", fortæller CEO i Danish Crown Pork Søren F. Eriksen.

Sammen med Danish Crowns Group CEO Jais Valeur og partisekretær for Pinghu-distriktet Qi Hailong tog Søren F. Eriksen det første spadestik til byggeriet. Derefter var der fascinerende løvedans, der ifølge kinesisk tradition bringer lykke til projektet.

"Det har været en fantastisk dag sammen med alle dem, der skal medvirke til at gøre fabrikken i Pinghu til en succes. I Kina er starten på et stort byggeri en endnu vigtigere milepæl, end vi kender det fra Danmark".

For de bruger meget konkret det første spadestik til, at alle får set hinanden i øjnene, så man går sammen ind i projektet, fortæller CEO i Danish Crown Pork Søren F. Eriksen.

Danish Crowns nye fabrik ligger i Pinghu omkring 100 kilometer fra Shanghai centrum. Den bliver på 17.000 kvadratmeter og forventes årligt at skulle producere 14.000 tons forædlede produkter til de omkring 25 mio. mennesker, der bor i Shanghai.

"Det er en markant offensiv satsning for Danish Crown, men i mine øjne også en af den slags muligheder vi skal have modet til at forfølge. Vi skal konstant være i front på innovation og udvikling af nye markeder, for det er nødvendigt, hvis vi skal fastholde og udvikle Danish Crowns globale position som en af de førende fødevareleverandører", siger Jais Valeur.

Byggeriet skal stå færdig om et år, og derefter begynder indkøringen af fabrikken, der både skal levere fersk detailpakket grisekød og forædlede produkter som bacon og pølser til de kinesiske kunder.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle