Slagterikoncernen Danish Crown fremsætter forslag om at stoppe med andelshaverkontoen i selskabet. De indeværende penge på kontoen udbetales fra om tre år og otte år frem.
Danish Crown ophører med virkning fra 17/18 indbetaling på andelshaverkontoen, og udbetaler nu den samlede sum på kontoen.
Dermed står de 7.000 andelshavere til at få udbetalt godt 1,5 mia. kr., hvoraf hovedparten går til svineproducenterne.
"Fra 12-13 pct. i soliditet ved årtusindeskiftet til nu at have over 31 pct. er for et selskab som vores meget solidt og behageligt, og derfor er vi nu i stand til at sige tak for lån af de her penge til vores andelshavere. Derfor går vi videre med er et forslag om, at andelshaverne kan stoppe indbetaling på A-kontiene ved, at vi ophæver den paragraf i vedtægterne", siger Erik Bredholt, bestyrelsesformand i Danish Crown.
"Som andelshaver indskyder vi 15 øre pr. kilo på egenkapitalen for svin og 30 øre for kreaturer. Det gør vi i 8 år, og derefter kommer de ud. For hvert leveret slagtesvin har man derfor 1,20 kr pr. kilo stående der, når man har fuldt opbygget konto. Det er altså en del likviditet, som også har betydning for, om man skal vælge at bygge ny slagtesvinestald eller sende ud af landet", siger Erik Bredholt til et pressemøde i dag i forlængelse af selskabets repræsentantskabsmøde.
Han fortæller, at den nye udbetaling ikke vil rykke ved koncernens mål for fremtidig vækst.
"En så markant ændring af selskabets struktur kan kun lade sig gøre, fordi Danish Crown er en økonomisk stærk virksomhed. Det er vi blevet, fordi ejerne har ladet kapital stå i selskabet. Derfor er det nu helt forsvarligt at tage dette skridt, for der er stadig kapital til vækst og udvikling af virksomheden", siger han.
Flere slagtesvin, tak!
Erik Bredholts håb er, at det nye tiltag gerne skal udmønte sig i, at de danske smågrise bliver i landet.
"I mine øjne vil denne ændring være et stort skridt i retning af at kunne holde flere smågrise i Danmark, så vi både kan skabe flere arbejdspladser på slagterierne og løfte eksporten. Om det bliver til slagtesvinestaldbyggeri ved vi ikke, men det er håbet", siger Erik Bredholt.
Han afviser dog, at slagterikoncernen egenhændigt vil gøre noget yderligere for at få kapitalen til at blive til flere slagtesvinestalde.
"Nej, det kan vi ikke gøre noget ved. Hvad landmændene gør med pengene, er op til dem selv", siger han.
Også Jais Valeur, adm. direktør i Danish Crown fortalte, at det var håbet, at det gav flere slagtesvin på sigt.
"Den reelle konkurrence for Danish Crown er de 13 mio. grise, bliver kørt ud af landet i dag, som opfedes i Tyskland, Polen og Italien. Det forsøger vi nu at gøre noget ved", siger Jais Valeur.
Attraktivt for unge
Indbetalingerne til ejernes andelshaverkonti i Danish Crown stopper med virkning fra regnskabsåret 2017/2018. Det betyder, at der ikke som hidtil tilbageholdes 15 øre pr. kilo for grise og 30 øre pr. kilo for kreaturerer af restbetalingen, når den sendes ud til ejerne i december 2018.
Det betyder også, at en nyetableret landmand med en årlig leverance på 6.000 grise får en ekstra likviditet på 75.000 kr. til driften.
"En af de helt store opgaver, når man skal etablere sig som producent af slagtedyr, er fremskaffelse af likviditet. Den udfordring vil vi gøre, hvad vi kan, for at løse", siger Erik Bredholt.
Beslutningen om at foretage udbetalingerne skal formelt set først have grønt lys af repræsentantskabet. Men Erik Bredholt var dog særdeles positivefter koncernens repræsentantskabsmøde tidligere i dag.
"Det er lagt i som et vedtægtsændringsforslag, der formelt skal besluttes af repræsentantskabet. Men jeg har god grund til at tro, at man synes, det er en god idé," siger han.
Kontoen finansierede utallige opkøb
Andelshaverkontoen kom til omkring årtusindeskiftet, da slagteri af grise var en markant større del af Danish Crown-lagkagen, end den er i dag. I kølvandet på de høje omkostninger og en higen efter en højere indtjening, begyndte man at dreje hjulene mere over mod forædling. Det mundede i sidste ende ud i en konkret forædlingsstrategi.
”Ønsket om mere forædling betød massive opkøb, men den lyst og appetit havde man ikke pengene til. Soliditeten lå på 12-13 pct., så det lod sig simpelthen ikke gøre”, siger Erik Bredholt.
Derfor lavede man en kapitalplan, hvor andelshaverne fik tilbageholdt 15 øre pr. kilo, som derefter opbyggede kapitalen over otte år.
”Den kapital, som ejerne har givet os, har været grundlag for rigtig mange af de opkøb, vi har foretaget siden den gang”, siger Erik Bredholt.
