Danish Pig Genetics henter ny topchef

Den nye direktør har erfaring med både landbrug og genetik.

Danish Pig Genetics har ansat Henrik Biilmann som ny adm. direktør med start fra 1. februar.

Henrik Biilmann har tidligere arbejdet med strategi og forretningsudvikling hos Arla Foods. Efterfølgende var han adm. direktør for Friland, som er et datterselskab i Danish Crown-gruppen.

Ud over erfaring fra landbrugssektoren har Henrik Biilmann også kendskab til det genetiske aspekt gennem sin ansættelse som direktør for Viking Genetics.

”Vi har i lang tid været på udkig efter den helt rigtige profil til stillingen som direktør hos Danish Pig Genetics. Det er en stilling, der kræver indsigt i både svinebranchen, genetikken og strukturen i landbrugssektoren. Herudover har vi brug for en stærk profil, der kan stå i spidsen for de ambitioner, vi har om at vækste virksomheden – ikke mindst internationalt. Disse kompetencer besidder Henrik Biilmann, og vi glæder os meget til at byde ham velkommen i virksomheden,” siger Steen Bødtker, bestyrelsesformand i Danish Pig Genetics, i en pressemedelelse.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle