Danish sikrer troværdighed og kvalitet for dansk grisekød

Dansk grisekød er noget af det bedste i verden og eksporteres i stadig stigende grad til lande verden over. Danish er dansk svineproduktions kvalitetsprogram, der er med til at skabe tillid til dansk grisekød.

Hvert år udstedes ca. 3.000 Danish-certifikater, der dokumenterer høj kvalitet af dyrevelfærd og fødevaresikkerhed i danske svinestalde. 28.000 lastbiler synes, vaskes og desinficeres, så risikoen for indførelse af sygdomme, såsom Afrikansk Svinepest, minimeres. Alt sammen i et kvalitetsprogram, der er oprettet af svineproducenterne selv for at beskytte landet mod uønskede smitsomme sygdomme, og for at dokumentere kvaliteten af deres daglige arbejde.

Det skriver Landbrug & Fødevarer Svineproduktion i en pressemeddelelse.

De fleste lande, som danske landmænd leverer grisekød til, har deres egne regulativer og krav til produktionen. Det kræves som oftest, at Danmark minimum lever op til hvert enkelt lands individuelle kvalitetsprogram.

Derfor har danske svineproducenter deres eget kvalitetsprogram kaldet Danish, der sikrer kontinuerlig høj dansk kvalitet.

"Dansk svineproduktion er et foregangsland på rigtig mange områder, og det er Danish endnu et eksempel på. I Danmark opfylder vi ikke kun de store markeders krav, vi sætter vores egen barre højt, så vi bevarer den store tillid, der er til dansk grisekød rundt om i verden, og på markeder, hvor kravet til eksempelvis dyrevelfærd og fødevaresikkerhed er højt", siger Erik Larsen, formand Landbrug & Fødevarer Svineproduktion.

Udover at møde de kvalitetskrav hvert land stiller, skal danske svineproducenter ligeledes leve op til de stramme krav, Danish sætter.

"For indkøbere af danske grise og dansk grisekød rundt omkring i verden er det vigtigt, at vi har et velfungerende kvalitetsprogram med krav, der modsvarer deres egne krav. De skal stole på, at de får samme høje kvalitet hver gang, udtaler Asger Kjær Nielsen, ansvarlig for Danish.

Smittebeskyttelse er en topprioritet For konstant at sikre den høje kvalitet udsteder Danish Produktstandard hvert år ca. 3.000 certifikater i danske svinebesætninger med et særligt fokus på god dyrevelfærd, høj fødevaresikkerhed og klar sporbarhed.

Samspillet mellem Danish Produktstandard og Danish Transportstandard sikrer høj kvalitet og høj smittebeskyttelse inden for de gældende love og regler.

Især den store smitterisiko ved transportbiler, der henter eksportgrise, er i fokus for Danish Transportstandard.

"Hvert år bliver omkring 28.000 transportbiler vasket udvendigt og desinficeret indvendigt og udvendigt, efter de har passeret grænsen til Danmark, og i år har vi øget indsatsen ved vaskehallerne så Seges-personale nu er med til at syne de lastbiler, der kommer til Danmark for at hente grise. Det gør vi for at undgå, at der kommer sygdomme udefra til Danmark, siger Asger Kjær Nielsen.

Landbrug & Fødevarer og Seges Svineproduktion har en klar vision om at opretholde den bedste standard både for danske svineproducenter men også for udenlandske ek-sportpartenere.

"Det er enormt vigtig for dansk svineproduktion, at vi har et program som Danish til at opretholde, kontrollere og dokumentere kvaliteten. Og så er det fuldstændig afgørende, at vi holder Afrikansk Svinepest ud af Danmark", afslutter Erik Larsen.

Emneord

Svinekongres 2019

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle