Danmark gik længst: Sådan har andre lande håndteret corona i mink

Kun lande, der allerede var i gang med udfasning af mink, har valgt at gøre som Danmark og aflive alle mink i landet som følge af coronavirus.

Der var ingen over eller ved siden af Danmark, når det kommer til minkavl, før d. 4. november 2020.

Men der er heller ingen, der er gået så yderligt til værks, som Danmark er endt med at gøre siden den dato, viser et svar fra landbrugs- og fødevareminister Rasmus Prehn til Venstres Torsten Schack Pedersen.

En oversigt over, hvad andre lande gør og har gjort, siden der er blevet konstateret coronavirus i mink, viser nemlig, at kun Irland og Holland har valgt at aflive samtlige minkfarme.

Her skal det nævnes, at begge lande i forvejen havde indført et forbud mod minkavl, og derfor alligevel var igang med en udfasning.

Hverken Belgien (8 farme), Finland (210 farme), Grækenland (79 farme), Letland (13 farme), Litauen (96 farme) og Spanien (29 farme) afliver smittede besætninger.

overvåger farme

I de fleste lande er der igangsat overvågningsprogrammer af minkfarmene, ligesom flere lande jævnligt tester mink samt obducerer døde mink.

Polen (256 farme), som er Europas nye nummer 1, når det kommer til antal minkfarme, tester levende mink hver ottende uge og har en fast procedure ved smittetilfælde.

Her bliver der lavet 10 km zoner rundt om besætningen, der skal aflive og bortskaffe alle mink. Efter 30 dage samt rengøring og desinfektion må der indsættes nye mink.

I Sverige har man forbudt minkavl i 2021, men har tilladt hold af avlsdyr. 

Faktaboks

I følgende lande er der fortsat minkavl:

Belgien, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland (forbud fremrykket), Irland (udfasning sat igang), Italien, Letland, Litauen, Polen, Spanien og Sverige.

Læs mere om landenes håndtering af coronavirus i mink her.

Emneord

coronavirus mink

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle