Danmark grisekødseksport dykker 2,5 mia. kr., men er igen over 30 mia. kr.

Kina, Tyskland og Polen aftager det meste af det danske grisekød, der eksporteres.

Mangt og meget er skrevet om tilbagegangen for den kinesiske import af grisekød i 2021, men for Danmarks vedkommende endte året ganske fornuftigt uden den store nedtur.

Det afslører eksporttal, som Markedsnyt for grisekød bringer.

I 2021 eksporterede Danmark total set 2.033.212 tons grisekød mod 1.915.679 tons i 2020.

Mere end en fjerdedel (520.621 tons) gik til Kina, mens Tyskland (412.943 tons) og Polen (300.625 tons) også tog godt for sig af det danske grisekød.

I Kinas tilfælde var eksporten af grisekød dertil overraskende god, idet salget kun gik svagt tilbage fra 2020-niveauet på 530.331 tons. 

Målt i kr. og øre var tilbagegangen for eksporten af grisekød til Kina noget større, idet værdien af grisekødet i 2020 var opgjort til 9.237 mia. kr. I 2021 var værdien faldet til 8.223 mia. kr.

Total set er værdien af grisekød eksporteret til udlandet faldet tilbage i 2021 som følge af lavere grisepriser. Værdien var i 2021 opgjort til 32,96 mia. kr. I 2020 var værdien opgjort til 35,57 mia. kr. trods mindre mængder kød.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle