Ifølge EU-kommissionen er der kun 8 pct. af gårdene i Danmark, der er drevet af en kvinde. Gennemsnittet i EU ligger noget højere. Det er ikke et stort problem, men heller ikke en udvikling, der ser ud til at vende, mener Lone Andersen fra L&F.
Antallet af kvinder i landbruget har været langsomt stigende over de seneste år, men der er ikke mange gårde eller farme, der er ledet af en kvinde.
Ifølge de seneste tal fra EU-kommissionen er det i gennemsnit 28 pct. af gårdene på tværs af Europas medlemslande, der er ejet og administreret af en kvinde. Tallet er fra 2016.
Men tallene viser en betydelig forskel på andelen af kvindelige gårdejere landene i mellem. Ifølge EU-kommissionen er kun 8 pct. af de danske gårde ledet af en kvinde. Altså under hver tiende.
Det er den tredje laveste andel af kvindelige ledere i landbruget i hele EU. Kun Holland og Malta ligger lavere med henholdsvis 5 pct. og 6 pct. gårde ledet af kvinder.
I konstrast hertil er næsten halvdelen af gårdene i Letland og Litauen (45 pct.) ledet af en kvinde.
"Der er ikke mange kvindelige landmænd, og det har en afsmittende effekt på alle landbrugets organisationer, hvor der ikke sidder mange kvinder. Vi så ellers rigtig gerne flere kvinder i organisationerne", siger Lone Andersen, økologisk landmand og viceformand for Landbrug & Fødevarer.
"Når det er sagt, tror jeg ikke, det umiddelbart er et problem. Der er jo rigtig mange kvinder, der selvom de ikke lige står på skødet, er fuldt ud en del af arbejdet på landbruget og måske står for HR og regnskab", fortsætter Lone Andersen.
Ingen betydelig stigning af kvindelige ejere
I det nordlige Europa har Sverige og England ifølge EU-kommissionen en andel af kvinder på 15 pct. kvinder, mens Tyskland følger lige derefter med 14 pct. og Finland på 12 pct.
Og kigger man i Landbrug & Fødevarers opgørelser er der ikke meget, som tyder på, at der er flere kvindelige gårdejere på vej i Danmark. Faktisk nærmere det modsatte.
Af de 13.000 fuldtidsbedrifter, som L&F regner med, er det i dag kun 5 pct., hvor det er en kvinde, som har sit navn på skødet. Her regnes dog kun med enkeltejede bedrifter (er der flere navne på skødet, tæller de ikke med i L&F's opgørelse).
Ser man kun på de nyetablerede gårde de seneste år er antallet af kvinder en smule højere på 6,5 pct. Det svarer til, at omkring hver tyvende bedriftsejer er kvinde.
"Det er en lille stigning, men ikke noget at skrive hjem om", siger Arne Oksen, landskonsulent i erhvervsøkonomi hos Seges.
"Jeg tror heller ikke, der har været en markant stigning siden, selvom vi ved, der er kommet flere kvinder på landbrugsskolerne. For generationsskifterne er gået rigtig langsomt herhjemme", Siger Lone Andersen.
Beregninger fra Seges viser, at der bliver behov for at ejerskifte 12.000-14.000 bedrifter frem mod 2030.
Generelt høj ligestilling i Danmark
Tallene er delt fra EU's landbrugspolitiske organisation i forbindelse med, at EU-kommissionens tirsdag udgav deres nye rapport ’Gender Equality Index 2019’.
Rapporten viser generelt et noget bedre billede af ligestillingen i Danmark.
I rapporten bliver alle 28 lande vurderet ud fra otte overordnede problemstillinger såsom penge, magt, arbejde, sundhed og vold.
Her scorer Danmark generelt 77,5 ud af 100, hvilket er en placering som det andet mest lige samfund i EU – kun overgået af Sverige med en score på 83,6.
