Danmark til Agritechnica med 49 udstillere

Agritechnica 2017 bliver den hidtil mest internationale med 1.700 udstillere, der kommer fra andre lande end Tyskland.

Med mere end 2.800 udstillere fra 53 lande og nu med hver eneste kvadratmeter booket bliver Agritechnica 2017 i Hannover den hidtil mest internationale. 59 procent - svarende til 1.700 udstillere - er ikke-tyske. Danmark stiller med hele 49 virksomheder.

Nøgletallene kom frem, da Reinhard Grandke, administrerende direktør for den arrangerende organisation, DLG, Deutsche Landwirtschafts-Gessellschaft, under Agritechnica Preview redegjorde for Hannover-messens udvikling i en endnu mere international retning.

De største grupper af udenlandske udstillere er således Italien med 370 udstillere, Kina med 110, Holland med 109, Tyrkiet med 107, Frankrig med 102, Østrig og Polen med 67, Storbritannien med 57, Canada med 56, Spanien med 55 og altså Danmark med 49, hvilket er et par stykker mere end USA, der stiller med 46.

»Og dertil er der 13 lande, der har booket særlige lande-pavilloner, herunder for første gang Danmark og Irland«, lød det fra Reinhard Grandke, der på Agritechnica 2017 regner med et rykind af op mod 400.000 besøgende, herunder 100.000 udenlandske.

Udstillingsområdet breder sig over 40 hektar.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle