Danmarks Naturfredningsforening: Regeringens klimaplan dumper med et brag

Regeringen længe ventede plan for, hvordan Danmark skal nå målet om 70 procents CO2-reduktion, er for usikker og uambitiøs, mener Danmarks Naturfredningsforening.

For første gang er der nu kommet et reelt bud fra regeringen på, hvordan man vil indfri alle de grønne løfter fra valgkampen, som var med til at bære socialdemokratiet ind på ministerkontorerne.

Regeringen har nemlig fremlagt et såkaldt klimaprogram, der giver et bud på, hvordan Danmark skal nå målet om 70 procents CO2-reduktion i 2030, eller hvad der svarer til en reduktion på omkring 20 mio tons CO2 om året.

Men planen dumper desværre med et brag, mener Danmarks Naturfredningsforening, der savner konkrete initiativer fra regeringen til at nedbringe udledningen. For langt størstedelen af regeringens plan er nemlig at vente på, at der i fremtiden kommer teknologiske løsninger, som vil gøre det muligt at nedbringe udledningen på andre måder end i dag. Fx ved hjælp af lagring af CO2 i undergrunden eller udviklingen af nye grønne brændstoffer.

Det skriver Danmarks Naturfredningsforening i en pressemeddelelse.

"Regeringens plan for at nå klimamålet om 70 procents reduktion baserer sig i alt for høj grad på fugle på taget. Man satser på, at fremtidens teknologier vil løse problemerne, i stedet for at satse mere på de teknologier, som vi allerede kender i dag. Regeringens egen rådgiver - Klimarådet - er jo netop kommet med en plan, der viser, at man med nutidens teknologier kan komme rigtig langt i forhold til at reducere udledningen, og derfor er det jo uforståeligt, at regeringen sætter ambitionsniveauet så lavt", siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Langt fra klimalovens mål

Ifølge den ny klimaplan, så er regeringen indtil nu kommet med tiltag og planer, der vil sænke udledningen med 6 mio. tons, og dermed er man altså kun omkring en fjerdedel fra målet i klimaloven om godt 20 mio. tons.

De resterende millioner tons skal så hentes i fremtidige indsatsplaner, som kan laves, når teknologierne måske er til det. Det gælder altså eksempelvis CO2-lagring eller nye brændstofteknologier.

"Det er rigtig ærgerligt, at regeringen ikke vil satse mere på de teknologier, som vi allerede kender i dag. Det gælder eksempelvis el-biler, udtagning af landbrugsjord og vind- og solenergi. I stedet vælger man at satse på, at fremtidig teknologi vil løse problemerne, og det er en farlig og usikker vej at vælge", siger Maria Reumert Gjerding.

Delmålet vigtig indikator

Regeringen kommer senere på året med en klimahandlingsplan, der sammenfatter indsatserne besluttet i 2020. Endnu mangler der aftaler om landbrug og transport, og når handlingsplanen kommer, så vil regeringen samtidig skulle give et indikativ delmål for, hvordan langt man forventer at være kommet med klimaindsatsen i 2025.

"Jeg har meget svært ved at se, hvordan regeringen med den nuværende indsats vil nå et fornuftigt delmål i 2025, som jo er lavet som en del af klimaloven, for netop at sikre fremdrift i den danske klimaindsats. Der skal vores klimaindsats altså op i et helt andet gear, og her håber jeg, at støttepartierne bag forståelsespapiret vil lægge pres på regeringen, for at der kommer en reel indsats i gang hurtigt. For vi har hverken råd til at vente eller satse på, at der pludselig dukker et quickfix op engang i fremtiden", siger Maria Reumert Gjerding.

Hun understreger samtidig, at regeringen fortsat mangler at håndtere problemerne omkring afbrænding af biomasse, som udgør en stor del af den danske CO2-udledning, men ikke tæller med i de officielle statistikker. Tværtimod er der i klimaprogrammet tanker omkring bio-kul og lagring af CO2 i undergrunden, som trækker i den forkerte retning i forhold til en udfasning af biomasse til kraftvarmeproduktion.
 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle