Danmarks største udvider: Bygger 17.000 nye stipladser

Martin Lund Madsen har begyndt byggeriet af tusindvis af nye stipladser i Grindsted.

Danmarks største svineproducent, Martin Lund Madsen, har begyndt byggeriet af 17.000 nye stipladser.

Helt konkret foregår det uden for Grindsted, hvor svineproducenten sidste år købte den konkursramte ejendom Hedegaard på Lundhedevej.

På samme vej, få hundrede meter derfra skal der altså nu bygges ekstra klimastalde. Det viser en tilladelse, som Billund Kommune netop har offentliggjort til byggeriet.

"Det er korrekt, vi bygger klimastalde", fortæller Martin Lund Madsen til Landbrugsavisen.dk. Han ønsker dog ikke at fortælle ret meget mere.

"Vi har så travlt i vores virksomhed", konstaterer han.

Efter Landbrugsavisens oplysninger, er byggeriet allerede startet.

250.000 svin årligt

Ifølge kommunens tilladelse er der tale om "to bygninger med hver 14 sektioner placeret omkring en fælles udlevering. Produktionsarealet er i alt 5.124 kvadratmeter og indrettes med delvist fast bund og to-klima til smågrise fra fravænning og frem til overflytning til slagtesvinestalde på ansøgers tilknyttede ejendomme".

Hvorvidt der dermed er tale om en udvidelse af antallet af slagtesvin, der årligt produceres i MLM Group, eller om der er tale om en omprioritering af de mange ejede og lejede ejendomme i koncernen, står ikke helt klart.

MLM-koncernen tæller op mod 30 ejendomme, hele vejen fra Ringkøbing i Nord og ned til grænsen. Hovedparten af disse er ejet.

Sidste år fortalte Martin Lund Madsen, at han forventede at producere over en kvart million slagtesvin i koncernen årligt. Det er vel at mærke full-line. Dertil kommer, at koncernen også selv producerer foder samt har en transportafdeling.

Emneord

Top2

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle