Dansk øko-oksekød mistænkes for salmonella

Der er risiko for salmonella i hakket oksekød fra virksomheden Gris, Lam og Co, oplyser Fødevarestyrelsen.

Fødevarestyrelsen advarede tidligere på ugen om risiko for salmonella i hakket oksekød.

Det skriver DR.

Virksomheden Gris, Lam & Co A/S tilbagekalder Økologisk Hakket Oksekød med en fedtprocent på 8-12. Kødet er produceret 12. marts 2018 og er solgt i Irma-butikker og gennem webbutikken Nemlig.com, oplyser Fødevarestyrelsen.

Det er en af virksomhedens egenkontrolprøver, der viser mistanke om salmonella.

Selv om kødets holdbarhedsdato er overskredet, opfordres forbrugere, der eventuelt har nedfrosne produkter, til at tjekke disse.

Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller kassere det.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle