Dansk driftsleder stopper som direktør for et af Sveriges største jordbrug

Mathias Knudsen stopper som direktør for SkaberNäs, og vender tilbage til tidligere arbejdsgiver i Danmark.

"Jeg fik et tilbud, som jeg simpelthen ikke kunne sige nej til".

Sådan siger Mathias Knudsen om baggrunden for, at han efter halvandet år i spidsen for driften af de ca. 2.850 hektar på SkaberNäs, har søgt nye udfordringer.

Den 15. juni 2020 tiltræder han jobbet som inspektør på Krenkerup Gods, hvor han tidligere har været forvalter.

Svær beslutning

"Det har været en af de sværeste beslutninger, jeg har taget. Det logiske havde været at blive på SkaberNäs, så jeg kunne være med til at høste frugterne af de nye tiltag, som jeg siden min tiltrædelse i oktober 2017 har været med til at sætte igang. Men desværre kan situationer som denne ikke planlægges", siger Mathias Knudsen.

Blandt de nye tiltag er, at der er kommet sukkerroer og hestebønner med i sædskiftet, og at medarbejderstaben ændret, så der nu kun er én driftsleder - mod to tidligere.

Søger leder ikke chef

"Vi søger en profil som Mathias", siger Frederik Janson, bestyrelsesformand SkaberNäs.

Han tilføjer, at de nye tiltag der er implementeret gennem de seneste halvandet år har været en succes. Og at det har været en stor fordel, at Mathias Kundsen selv har brugt meget tid i marken.

"Mathias har været vellidt hos medarbejderne. Derfor søger vi en leder, og ikke en chef", siger Frederik Janson.

Han tilføjer, at den kommende direktør skal være forretningsorienteret, en fremragende planteavler og en dygtig team-builder.

Emneord

Top2

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle