Dansk fodermester på Island: Her står de små køer på skamler i robotten

Hvad gør man, når små islandske køers lavthængende yver skal malkes i robot? Man lærer dem at stille sig op små skamler i robotten for at hæve yveret, skriver Thomas Johansen. Artiklen er fra arkivet og publiceret første gang i fagmagasinet KVÆG, juli 2017.

Tekst og foto: Thomas Johansen

Sidste år så min bror et Facebook-opslag fra en konsulent i Seges, som søgte en fodermester til Island med erfaring for større mælkeproduktion og robotmalkning.

Det lød interessant, og jeg henvendte mig til Snorri Sigurdsson, konsulent ved Seges. Jeg fik kontakt til et islandsk fiskefirma, Skinney-Thinganes, som ansatte mig gennem et interview over telefonen.

Jeg sagde mit gode job op i Danmark og tog flyveren til Island midt i september 2016, hvor jeg har arbejdet
lige siden.

Gården hedder Flatey og er ejet af Selbakkiehf, som er et datterselskab til fiskefirmaet Skinney-hinganes. Gården var under finanskrisen ejet af en bank, og Selbakki købte den for ca. otte år siden.

Da var det en gammel grøntpillefabrik, som var ombygget til to malkerobotter og tilhørende besætning. I februar 2016 blev en ny arkitekttegnet kostald taget i brug med fire Lely A4-robotter.

Opstarten på den nye stald var svær, og flere bestyrere prøvede til, men det lykkedes ikke. Så i juli 2016 bestemmer ledelsen i samarbejde med Snorri Sigurdsson at finde en ny islandsk bestyrer og en dansk fodermester, som kan hjælpe bestyreren i gang. Så det blev mit nye arbejde sammen med den nye bestyrer, Birgir Freyr Ragnarsson.

Her står en ko af racen islandsk kvæg på skamlerne i malkerobotten for at kompensere for den lave kropshøjde og det lavtsiddende yver.

Ingen halm til strøelse I efteråret og vinter har vi lagt mange timer i at få indrettet det sidste inde i stalden, så vi kan få nogle bedre og lettere arbejdsgange. Blandt andet har vi indrette et velfærdsområde til nykælvere og bygget bedre forhold til kalve samt indrettet den gamle kostald til kviestald.

En af udfordringerne på Island er, at vi ikke har halm til rådighed. Vi har dog forsøgt os med at så byg i dette forår, og ellers strør vi kalve med tørt hø. Til Flatey er der ca. 400 ha græs, som hovedsagligt er permanente græsarealer med timothe og rajgræs. Der er sjældent mere sommer end, at man kan tage to slæt græs, måske tre.

Vi har maskinstation til at ensilere, ellers gør vi alt andet selv i marken. I fremtiden vil der måske blive indkøbt maskiner, så vi også kan ensilere selv. Maskinstation har nemlig 400 km ud til os.

Vi har i foråret kørt alt gylle med en 11,5 ton gyllevogn med bredspreder. Gården ligger i det sydøstlige Island, 45 km fra fi skebyen Höfn, hvor Skinney-Thinganes har hovedkontor. I byen kan man købe det mest basale, ellers er nærmest større by Reykjavik, 500 km væk.

Den specielle stald nær Europas største gletsjer Vatnajökull, hvor der er voldsom vækst i turismen.

Vikingernes køer

Flatey er Islands største mælkeproduktion, vi malker ca. 220 køer p.t. og målet at nå op på 240 malkende køer. Køerne er alle islandsk kvæg, og man må ikke importere sæd til Island.

Islandsk kvæg er meget små køer med mange forskellige farver, oprindeligt skulle de stamme tilbage fra vikingetiden, men man har af flere omgange importeret sæd for at undgå indavl.

Der er lidt udfordringer ved at malke islandske køer i robot, da yveret hurtig kommer til at sidde meget lavt. Vi har løst det ved at indrette kasser i robotterne, som køerne lærer at steppe op på. Desuden er vi begyndt at sortere køerne og sælge vanskelige køer til naboer med traditionelle malkesystemer.

Jeg synes, det er ved at være tid igen til at få importeret sæd til Island. Vi ser alt for ofte et dårligt yver, som malkerobotten har svært ved at malke allerede som førstekalvsko.

Restaurant i stalden

Ydelsen ligger p.t. på 7.400 kg EKM pr. årsko, og vi håber på at komme op på 8.000 kg EKM inden længe.

Foderet er hovedsagligt græsensilage og wraphø samt importeret kraftfoder, soja og majsmel. Foderet bliver udfodret med en foderrobot fra Trioliet, som giver foder syv gange i døgnet. Kalvene går i fællesbokse og får syrnet mælk ad libitum. Tyrekalvene bliver solgt til videre fedning, når de har afsluttet mælkeperioden.

Alle dyr kommer ud om sommeren, køerne min. to måneder - dette er et islandsk lovkrav.

Ud over mælkeproduktionsdelen er der snart en restaurant færdig i den ene del at stalden, hvor det er muligt for gæster og turister at komme og spise og se på dyrene samtidig. I fremtiden håber vi at kunne servere egne mælkeprodukter og kød. Stalden er åben for besøgende året rundt, og derfor går meget af vores tid med at gøre rent og feje.

Vi er nu bestyreren, fodermesteren (mig) og en øvrig medarbejder til det daglige arbejde, og der kommer ekstra hjælp til markarbejde. Sproget er islandsk, som jeg har været på aftenskole og lære, men ellers er de også gode til engelsk.

Jeg er rigtig glad for at komme til Island og arbejde, det er noget anderledes end i Danmark. Men  islændinge er utroligt gode til at spørge om, hvordan vi driver landbrug i Danmark, og de ser Danmark
som deres forbillede indenfor kvæg.

Islændingene er meget afslappede og når ikke altid det, de skal, for eksempel hvis vejret lige pludselig skifter, hvilket det gør ofte.

Artiklen er fra arkivet og publiceret første gang i fagmagasinet KVÆG, juli 2017.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.