Dansk Folkeparti-profil bliver ny direktør for Dansk Akvakultur

Den tidligere mangeårige formand for Miljø- og Fødevareudvalget, René Christensen (DF) skal være direktør i Dansk Akvakultur, og forlader sin næstformandspost i Dansk Folkeparti.

Dansk Folkepartis René Christensen bliver ny direktør i brancheforeningen Dansk Akvakultur.

Det skriver Lolland-Falsters Folketidende.

Politikeren forlader dermed sin post som næstformand i Dansk Folkeparti. En post som han fik i februar 2022, og som han i første omgang beholdt, selvom han ikke opnåede genvalg til Folketinget i november sidste år.

René Christensen var i 13 år formand for Miljø- og Fødevareudvalget i Folketinget.

-  Der er masser af politik i det. Dambrugene ligger i landdistrikterne, og de 50 medlemmer omsætter for over en milliard kroner, så der er da noget at komme efter. De vil gerne udvide, og selv om der har været mange gode intentioner fra Christiansborg, er det aldrig lykkedes, siger han til Folketidende.

/ege

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle