De nuværende regeringspartier er mere end klar til at fjerne jordskatten, men Thulesen Dahl tøver.
I weekenden foreslog Liberal Alliance igen at fjerne den forhadte skat på produktionsjord, og både Venstre og Konservative er med på idéen.
Dansk Folkepartis ordfører Lise Bech tøver:
»Jeg vil meget gerne arbejde for det, men jeg tør ikke love noget. Det skal man passe på med, når det er valgkamp«.
Spørger man hendes formand, er talen dog mere klar.
»Jeg er ikke med på den plan om at fjerne jordskatten. Jordprisen vil bare stige til gavn for dem, der har jorden. For købere og på lang sigt vil det ikke have nogen gavnlig effekt«, siger Kristian Thulesen Dahl.
fha