Dansk genetik sælger godt - eksportør giver 300 kr. i efterbetaling på alle dyr

Bovi-Denmark kan igen i år betale efterbetaling til sine kunder.

2021 blev et godt år for dansk kvægeksport alt taget i betragtning.

Det er opsummeringen hos Martin Kristensen, adm. direktør hos Bovi-Denmark, som formidler dyr til eksport.

For fjerde år i træk kan direktøren i den kommende tid efterbetale 300 kr. pr. dyr som følge af et fornuftigt resultat. Efterbetalingen skal ses i det lys, at Bovi-Denmark i 2021 har indkøbt kvier til priser, der som minimum matcher andre aktører i branchen, slår Martin Kristensen fast.

Direktøren fortæller, at det i et konkurrencepræget marked er lykkedes at omsætte danske avlsdyr til priser, der typisk ligger 1.500-2.000 kr. over avlsdyr fra Tyskland og Holland. De højere priser forklares med den gode kvalitet på dyrene, hvor køberne især sætter pris på god sundhed, god afstamning og muligheden for at købe kvier, der er insemineret med kønssorteret sæd.

Selskabets faciliteter til opstaldning af eksportdyrene spiller også ind på købernes interesse, mener Martin Kristensen og forklarer, at det er muligt at håndtere mange dyr på samme tid og det sætter kunderne pris på.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle