Dansk grisekødseksport steg knap to milliarder kroner i 2022

Kina og Tyskland var de største aftagere af dansk grisekød i 2022.

Kinas import af grisekød er faldet kraftigt i 2022, og det kan også ses i statistikken for Danmarks samlede eksport af grisekød.

Det fremgår af nyhedsbrevet Markedsnyt for grisekød fra Landbrug & Fødevarer.

Kina købte i 2022 368.000 ton dansk grisekød til en samlet værdi på 6,4 milliarder kroner. Det er et betydeligt fald på ét år, idet der er i 2021 blev sendt 521.000 ton grisekød mod Kina. Værdien var også højere - 8,2 milliarder kroner.

Tyskland har derimod forøget sine indkøb af dansk grisekød fra 395.000 til 406.000 ton, og værdien er gået fra 5,3 til 6,1 milliarder kroner.

Mængdemæssigt er Polen også godt med. 289.000 ton i 2021 er forøget til 344.000 ton i 2022, og værdien er løftet en milliard kroner til 4,5 milliarder kroner.

Danmarks totale salg er i 2022 faldet fra 2,0 millioner ton til 1,9 millioner ton grisekød. Værdien er til gengæld gået den anden vej - fra 33,0 milliarder kroner til 34,8 milliarder kroner.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle