Dansk kalveeksport tog stort dyk i 2. kvartal

Eksporten af kalve under seks måneder faldt fra 12.596 stk. i første kvartal i år til 9.282 i 2. kvartal.

Det gik ellers lige så godt. Fra 2018 til 2019 steg kalveeksporten med 10.000 kalve, altså med cirka 25 procent.

Og i første kvartal af 2020 blev der sat eksport-rekord, da de første måneder af året var det bedste kvartal for eksporten af små kalve i mere end 15 år.

Men så kom corona-krisen, og kalveeksporten faldt fra 12.596 i første kvartal til 9.282 kalve i andet kvartal. Det svarer til et fald på 26 procent.

Andet kvartal 2020, altså i april, maj og juni, ligger også ringere end samme tidspunkt sidste år, hvor eksporten lå 12 procent højere - det vil sige på 10.415 kalve.

Noget tyder dog på, at eksporten går bedre igen. I juni kunne eksportør Anders Rasmussen atter hæve prisen på kalve til eksport efter nogle måneder i coronaens tegn, hvor prisen og afsætningen lå lavt.

I hele 2019 blev der eksporteret 44.688 kalve under 6 måneder.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle