Dansk kvægbruger i Letland: Nu er der prædyp af patter - celletallet er raslet ned til 200.000

Der er nu 440 køer der malker, og det er en stigning på 60 køer to måneder, skriver René Nygaard, direktør for mælkebedriften SIA Agro-Dzelzava med 575 årskøer.

Af René Nygaard, direktør, SIA Agro-Dzelzava, Letland

Et travlt forår er begyndt her på SIA Agro-Dzelzava. Efteråret var vådt, vinteren hård og foråret er kommet sent.

Der er travlhed i marken, fordi mange hektar skal sås til på meget kort tid. Det håber jeg kan lade sig gøre, uden vi bliver forstyrret af regn.

Foldene er gjort klar med tjek af hegnene, og de er tromlet og græsfrø er sået i hullerne. De første kvier kom på græs 3. maj, så bliver det lettere at strø og fodre i staldene.

Kælvekvierne tager vi hjem på foldene tæt på kostalden, så de er nemme at drive ind nogle uger før kælvning.

Mælkeydelse: 30,4 kg EKM

Efter en lang periode, hvor ydelsen ikke ville stige, er billedet endelig vendt.

Et stort antal kvier kælvede ind i marts og starten af april, og mange køer fik også kalv i den periode.

Der er nu 440 køer der malker, og det er en stigning på 60 køer to måneder. Gennemsnitsydelsen ligger på 29 kg mælk i gennemsnit, men på grund af højt værdistof i mælken med 4,30 procent i fedt og 3,55 procent i protein, yder vi 30,4 kg EKM.

Det vil være ønskværdigt, at køerne giver mælken i liter frem høj fedt- og proteinprocent, fordi mejerierne ikke honorere højt værdistof på sammen måde, som vi er vant til i Danmark.

Så længe vi kan levere mælken med fedt og protein til lettisk basismælk på 3,90 procent fedt og 3,40 procent protein vil det være en økonomisk fordel.

Besætningens sammensætning er en af grundene til at vores værdistof er højt. Vores besætning består af 55 procent Holsteins, 20 procent Lettiske Brune og 25 procent første og anden generation krydsninger mellem Holstein og Lettiske Brune.

De Lettiske Brune køer er en lavstammet bred ko, som er større end Jersey, men værdistoffet pr. liter ligger ca. 1-1,5 procent højere i fedt og 0,5 procent højere i protein end Holstein-køer.

Celletallet faldet til 200.000

I lang tid har celletal og mastitis været et problem i besætningen.

Båsebundene med dybstrøelse i sengene har været det primære indsatsområde for at forbedre. I lang tid har brugt ressourcer på at få etableret en dybstrøelsesmåtte med halm, og sidste sommer brugte vi savsmuld i stedet, men køerne graver strøelsen ud, og i løbet af nogle dage ligger de næsten på betonen igen.

Sammen med vores dyrlæge får vi gennemgået staldmiljøet.

Først løfter vi nakkebommen maksimalt og skubber den helt frem. Den hjælper noget, men de store køer forsætter med at bruge lang tid på at stå i båsene i stedet for at lægge sig.

Så næste skidt er at fjerne stropperne foran køernes hoveder. I løbet af tre måneder er højden på dybstrøelsen vokset 12-18 cm, og over 80 procent af sengebåsene er højden lidt over bagkanten, som det skal være.

I karusselen har vi ændret på rutinerne, så der er prædyp af patterne inden aftørring. Det er sikret, at påsætningen sker 60-90 sekunder efter start af forberedelsen.

Det har til sammen fået nye tilfælde af mastitis ned til nogle få stykker om måneden. Celletallet er gået fra 350.000 i gennemsnit til omkring 200.000 fra december til nu.

Høst af kernemajs

I efteråret opgav vi at bjærge ca. 35 hektar majs på grund af det regnfulde efterår.

I marts fik vi hård frost ned til minus 20 grader om natten og dagsfrost mellem minus seks og minus ti grader.

Jeg sender markfolkene ud med mejetærsker på frosten, og i løbet af to dage får vi 30 hektar af majsene hjem med en vandprocent lidt over 30 og med et udbytte på ca. 240 tons eller knap 8 tons pr. hektar.

Majskerner har vi crimpet og tilsat propionsyre, og de ligger nu under plastik. Det indgår i fodringen som en del af kornet.

Jeg har skiftet omkring 2 fe korn ud med tilsvarende crimpet majs, og det fungerer fint på den måde.

Så selv om vi egentlig afskrev de 35 hektar majs i efteråret, lykkes vi alligevel med at få høstet et produkt, som køerne kan bruge, så majsen ikke bare skulle pløjes omkring her i foråret.

Faktaboks

René Nygaard, 40 år, fra Svenstrup ved Aalborg, skriver dagbog til Kvæg Plus.

Uddannet jordbrugstekniker ved Vejlby Landbrugsskole 2001 og akademiuddannelse i ledelse fra UCN 2014.

Ansat ved SIA Agro-Dzelzava i Letland siden 1. marts 2015, først som driftsleder for kvægproduktionen og nu som direktør med ansvar for hele driften af ejendommen.

Tidligere ansat 7,5 år ved Aarhus Universitet, Foulum, som ledende jordbrugstekniker med ansvar for kvægafdelingen.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.