Dansk kvægeksport er ikke set større i flere år

Køer, kalve og kvier forlader Danmark i hastigt tempo lige nu.

Der er gang i karantænestaldene og omlæsningsfaciliteterne til danske køer, kalve og kvier.

Tal fra L&F viser, at kvægeksporten i årets første to måneder er rekordhøj.

Sammenlagt blev der i januar og februar eksporteret 16.422 køer, kalve og kvier. Det er dobbelt så mange som i de samme måneder sidste år.

Der er betydelig fremgang indenfor eksporten af såvel stambogsførte dyr som spædkalve. Begge kategorier tegner sig for lidt flere end 7.000 eksporterede dyr i januar og februar.

Når spædkalvene forlader Danmark i et så raskt tempo hænger det formentlig sammen med den pressede økonomi hos danske kalveproducenter. Her gør høje foderpriser og lave kalvekødspriser det svært at tjene penge. En udvikling som har medført flere konkurser i branchen.

Relaterede

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle