Mere end halvdelen af den udenlandske arbejdskraft i landbruget kommer fra Østeuropa. Men der er faktisk brug for flere, og strømmen er svagt aftagende. Landbrug & Fødevarer forudser, at der vil mangle omkring 2.200 faglærte medarbejdere i dansk landbrug i 2030.
Det går bedre økonomisk i flere EU-lande - faktisk så godt, at arbejdskraften i stigende grad bliver væk fra Danmark og landbrugserhvervet, der er dybt afhængig af, at udlændinge vil komme og passe køer og svin, plukke bær og passe marker.
Faktisk er kurven for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft fladet mere ud, end man har set før.
Tal fra Landbrug & Fødevarer på baggrund af tal fra Danmarks Statistik og Jobindsats.dk viser, at gruppen ’Landbrug, skovbrug og fiskeri’ har en andel af fuldtidsbeskæftigede på 21 pct.
Heraf er 57 pct. fra østeuropæiske lande (EU), 38 pct. er fra tredje lande uden for EU, og de resterende få procent er fra Norden og de øvrige EU-lande.
Rumænske medarbejdere udgjorde i den seneste undersøgelse den næststørste gruppe af udenlandske medarbejdere i det danske landbrug efter ukrainerne, som ligger på førstepladsen.
Udenlandsk arbejdskraft har trukket store dele af væksten for beskæftigelsen, viser samme opgørelse. Tilgangen af den samlede udenlandske arbejdskraft i Danmark er på 3,8 pct., mens i landbruget er der 5,8 pct. færre danskere beskæftiget.
Den udenlandske beskæftigelse bidrog med 162 mia. kr. til BNP i 2017.
Det vil koste 21 mia. kr. på de offentlige finanser, hvis al udenlandsk arbejdskraft forsvandt i morgen. Dertil skal lægges et betydeligt fald i BNP.
Så med andre ord: Havde vi ikke udenlandsk arbejdskraft, havde vi ikke oplevet en så stor vækst i dansk økonomi. Især i opgangstider, hvor det er svært at tiltrække dansk arbejdskraft. Og frygten er, at det bliver endnu sværere.
Alvorligt for landbruget
Hos Landbrug & Fødevarer ser erhvervspolitisk chef Morten Holm Østergaard problemer, når folk som f.eks. i Polen ikke i samme omfang som tidligere er tvunget til at søge arbejde i udlandet:
"Internationale medarbejdere har stor betydning for dansk landbrug for ikke at tale om den danske økonomi. Der er flere lande, bl.a. Polen, som har iværksat initiativer for at sikre, at arbejdskraften bliver i landet, hvilket gør det endnu mere vanskeligt at rekruttere de nødvendige internationale medarbejdere. Derfor er det også vigtigt, at vi bliver ved med at tilbyde attraktive arbejdspladser i dansk landbrug", siger Morten Holm Østergaard.
"Der er virkelig mange landmænd, som i høj grad mangler arbejdskraft. Med de udeblevne praktikanter sidste vinter var mange landmænd ved at opgive. De ringer og beklager sig, og nogle er næsten fortvivlede, for hvad gør man? Man kan ikke blot ansætte arbejdsløse danskere, som man hører nogen foreslå. Du kan ikke komme uden spor forudsætning for at arbejde på en bedrift med husdyr og skulle begå sig i en maskinpark", siger HR-og rekrutteringskonsulent i LandboSyd, Frida Søllingvraa.
Tal for udlændinge
I juni 2020 arbejdede der ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering 3.621 rumænere i landbrug, skovbrug og fiskeri, mens antallet af ukrainere var 4.837. De tal kan variere i forhold til sæsonen.
I februar 2020 udgjorde udenlandsk arbejdskraft 36 procent af den samlede lønmodtagerbeskæftigelse i landbrug, skovbrug og fiskeri (opgjort i fuldtidspersoner).
Forskellige historier
Astrid Stampe Lovelady, antropolog og specialkonsulent i Plante- & MiljøInnovation på Seges, har i sin forskning bl.a. beskæftiget sig med internationale medarbejdere i landbruget.
Det er bl.a. i en Ph.d-afhandling om rumænske migranter på landet, som viser, at de ikke så sjældent får lyst til at blive her i landet, skønt det langtfra altid var med i deres oprindelige planer, da de rejste til Danmark.
"De internationale medarbejdere, der søger hertil, er folk, der ofte kommer af økonomiske grunde, og/eller fordi de har ønsker om at komme ud og se verden. Det kan måske være svært at finde et job i hjemlandet. De har forskellige livshistorier og uddannelsesbaggrunde og er langtfra en homogen gruppe, men de er ofte i alderen 20 til 35 år".
"Når de bliver længere, end de oprindelig havde regnet med, skyldes det ofte familiemæssige grunde. De falder godt til, får måske nogle familiemedlemmer med herop og ønsker, at deres børn vokser op i Danmark", siger Astrid Stampe Lovelady.
De er ikke så sjældent kommet på anbefalinger fra familie og venner, gennem rekrutteringsbureauer, opslag på sociale medier eller måske gennem landbrugsskoler.
Faktaboks
- Hos Munkbro-Kollund er der 1.300 søer med opdræt af polte med salg til faste kunder og lidt til udlandet
