Dansk landbrug som Europas fremtidige køkkenhave?

Af Jørgen Holm Petersen, cand. agro., Falkærgaard, Gundsømagle

I LandbrugsAvisen 27. april ruller direktør Troels Toft perspektivet ud for en omlægning af vores produktion i landbruget. For der er ingen sikker fremtid for dansk landbrug som leverandør af bulkvarer. Aktuelt er vi allerede i dag fødevareproducenter og kan levere råvarer til næsten alle madvarer.

Specialafgrøder

Er det fremtidsperspektiv et fata morgana? En vild idé? Ønsketænkning som kan løse landbrugets indtjeningsproblem?

Nej, det synes muligt at kunne realisere omlægningen inden for de skitserede 10 år. For vi kan jo se flere steder i landet, at omlægningen fra bulkvarer til højkvalitetsgrøntsager, kartofler etc. allerede er i gang. I LandbrugsAvisen 4. maj blev omtalt aktiviteterne hos Brdr. Kjeldahl på Samsø, der driver 750 hektar og avler, pakker og distribuerer en palet af grøntsager og specialafgrøder med eget brand.

På flere lokaliteter findes tilsvarende produktion og salg af mærkevarer som fra Lammefjorden og fra Gram Slot, for blot at nævne enkelte kendte brands.

Det kan lykkes

Der er ingen tvivl om, at omlægnigen vil kunne lykkes. Vi har de vigtigste forudsætninger for at realisere omlægningen, nemlig jorden og klimaet. Og der er heller ingen tvivl om, at danske landmænd er tilstrækkeligt uddannede, har gejsten, lysten og evnerne og vil være parate til at tage udfordringen op.

Der vil fortsæt være behov for de traditionelle driftsformer med kvæg og svin. Men også her vil der ske ændringer med krav til sortiment og branding af specialproduktioner, så produkterne kan sælges til højere pris.

Så hvad venter vi på?

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle