Inden årtiet er omme, skal op til 14.000 danske landbrug sælges. En liberaliseret landbrugslov tiltrækker kapital, men vi bør holde styr på, hvem vi sælger kritisk infrastruktur til, lyder kritikken.
Ejerskabet af dansk landbrug står overfor store omvæltninger de kommende år. Tusindvis af selvejende landmænd med meget stor bankgæld skal på pension, og de skal helt sælge til priser, som langt overstiger dem en ung landmand kan betale. Samtidig har Danmark indført en af Europas mest liberale lovgivninger for udenlandsk ejerskab. Det kan bane vejen for opkøb af dansk jord og landbrug i en helt ny skala.
Det skriver Mandag Morgen.
- En transformation af landbruget er uundgåelig, vurderer Mette Asmild, professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.
Dansk landbrug står foran et generationsskifte, hvor 14.000 landmænd forventes at gå på pension inden 2030.
Ifølge en ny beregning foretaget af Mandag Morgen koster det gennemsnitlige landbrug i dag over 45 millioner kroner. En pris, der gør det svært for unge landmænd at komme ind på markedet på traditionelle vilkår. Derfor vil dansk landbrugsjord i fremtiden blive overtaget af aktører med mere kapital, end en typisk nyuddannet landmand har råd til.
- Jeg kan ikke se, hvordan landbruget ellers kommer videre, siger hun.
De nye jordbesiddere kan for eksempel blive pensionsfonde, andelsforeninger eller udenlandske investeringsbanker. Eller andre kapitalstærke spillere, der kan betale den bedste pris til de landmænd, der er på vej på pension. Set med udenlandske investorøjne er de danske jordpriser ganske attraktive og betydeligt lavere end for eksempel de tyske og hollandske.
Liberaliseringen blev sat i værk i 2015 på initiativ fra daværende erhvervsminister Henrik Sass Larsen (S), der i dag er direktør for kapitalfondenes danske brancheorganisation, Aktive Ejere.
Ideen var, at det gældsplagede landbrug havde brug for kapital, som kunne investeres i produktionsapparatet og effektiviseringer, så de kunne komme ud af gældsspiralen.
- Barriererne for at tiltrække ny kapital til landbruget fjernes til gavn for vækst og jobskabelse, som Sass Larsen dengang formulerede det.
- Den lovgivning har gjort det, den skulle, lyder det fra Dennis Lanther, der er finansiel rådgiver for investeringsselskabet International Woodland Company (IWC), direktør for selskabet Dansk Demetra, som er en aktiv opkøber af dansk landbrugsjord og foreløbigt ejer 4.000 hektar.
- Man så et behov for at få ny egenkapital til branchen, og det er så det, vores investorer reagerer på.
Alternativets politiske ordfører, formulerer det lidt anderledes:
- Porten står vidt åben, siger Torsten Gejl, der frygter at dansk landbrugsjord i stor stil vil blive overtaget af udenlandske kapitalfonde.
- Jeg har det ekstremt dårligt over udsigten til, at internationale rigmænd skal til at eje store dele af Danmark.
I den modsatte ende af det politiske spekter, ser Liberal Alliance til gengæld ingen problemer med, at udenlandsk kapital rykker ind. Ny kapital kan være med til at udvikle dansk landbrug, mener partiets fødevareordfører Carsten Bach.
Endnu er omfanget af udenlandsk ejerskab formentlig relativt begrænset, lyder vurderingen fra Jakob Vesterlund Olsen, der er seniorrådgiver på Københavns Universitets Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi.
- Omfanget er tiltagende. Men det er ikke noget, jeg ser som et kæmpestort problem lige nu, siger han.
De seneste forsøg på at kortlægge udenlandsk ejerskab af dansk landbrugsjord anslår, at et areal på omkring 80.000 hektar, svarende til Bornholm og Møn lagt sammen, i øjeblikket er på udenlandske investorers hænder.
Men der er stor usikkerhed forbundet med tallene. Selskabsloven tillader nemlig selskaber, som ikke kan identificere reelle ejere, at nøjes med at registrere medlemmer af selskabets direktion. Dermed kan udenlandske investorer opkøbe dansk landbrugsjord via en stråmand, og det er dybt problematisk, mener Kirstine Rysbjerg, medstifter af koalitionen ‘Hvem ejer jorden?’ med deltagelse af en række ngo’er og landbrugsorganisationer.
- Vi har mistet overblikket over konsekvenserne. Hvad er det for nogle interesser, der skal eje vores jord? Når først jorden er solgt, kan vi ikke bare lige købe den tilbage igen, medmindre staten eksproprierer, siger hun.
Rysbjerg bakkes op af Lone Andersen, formand for Familielandbruget og næstformand i Landbrug og Fødevarer:
- Det eneste, der ikke bliver lavet mere af i verden lige nu, det er jord, siger hun.
Mette Asmild fra Københavns Universitet er enig:
- Den her krise har vist os, at landbrugsjord også er kritisk infrastruktur,” siger professoren. “Vi økonomer er jo normalt glade for liberalisering og arbejdsdeling. Men vi har også set, at man bliver enormt sårbar, siger hun.
/mebo
