Dansk million-eksport ikke længere truet af smitteudbrud hos hobbyfjerkræ

Tre nye omskrivninger af de internationale handelsregler er en håndsrækning til den trængte fjerkræbranche. De nye regler vil nemlig fremover betyde, at udbrud af fugleinfluenza vil ramme den danske fjerkræbranche mildere.

Verdensorganisationen for dyresundhed, OIE, har vedtaget et nyt regelsæt, der vil få markant betydning for de danske fjerkræproducenter.

De nye regler lemper nemlig markant retningslinjerne og reglerne for håndtering af udbrud af fugleinfluenza, hvilket fremover kan betyde store millionbesparelser hos den den danske fjerkræbranche.

Det forklarer Torben Grubbe, der er biolog og specialkonsulent i Fødevarestyrelsen enhed for Dyresundhed, og som lyttede med på  til OIEs generalforsamling i slutningen af maj.

Her blev organisationens såkaldte "kode", der er et regelsæt og standarder for handel med dyr og animalske produkter mellem hele 182 af verdens lande, gennemgribende ændret - hvoraf de med danske øjne største ændringer skete i kapitlet om fugleinfluenza.

"Vi har forhandlet om de her nye regler siden 2018, og her har Danmark og de danske interesser haft en stor finger med i spillet", siger Torben Grubbe.

"Kapitlet om AI (fugleinfluenza red.), der er det vigtigste kapitel for os, er blevet gennemgribende renoveret og det får stor betydning for os".

Hobbyavlere kan ikke længere lukke eksporten 

Overordnet peger Torben Grubbe på tre ændringer, der allerede nu får stor betydning for fjerkræerhvervet. 

Først og fremmest har der fra branchen lydt kritik af, at selv mindre hobbyhold på få høns i private baghaver har kunne lukke store dele af Danmarks kommercielle eksport af fjerkræprodukter.

Indtil nu har retningslinjerne nemlig tilladt, at en række lande uden for EU (såsom Sydafrika og Sydkorea, der er store danske eksportlande), kan vælge at lukke for deres import af fjerkræprodukter fra et smittet land - også selv om udbruddet af fugleinfluenza er fundet hos et hobbyhønsehold, hvoraf det kun er familien, der spiser æggene.

Den regel er nu taget ud, og den permanente risiko, som de mange tusinde danske hobbyfjerkræhold udgør, er dermed fjernet.

"Det her har kæmpe betydning. Hvis fru Hansen har fjerkræ i baghaven og kun selv spiser æg og hønsekød, så tæller det ikke længere som "fjerkræ" i OIE sammenhænge, og dermed får det ikke længere betydning for den kommercielle produktion og dennes eksport", siger Torben Grubbe.

Der har fra branchen været tvivl om, hvor stor betydning sådan en ændring egentlig vil have i dansk sammenhæng. Hvordan vurderer I, hvad der er et hobbyhold?

"Det vil være en konkret vurdering, som vi i øjeblikket arbejder på at få præciseret", siger Torben Grubbe, der ikke kan sige yderligere endnu.

Eksportstop mere end halveret  

I 2016/2017 betød ét dansk udbrud i netop en hobbybesætning få ænder at fjerkræeksporten til en række lande var lukket ned i tre måneder.

Det kostede branchen omkring 108 mio. kr. primært i tabt eksport.

Indtil nu har retninglinjerne nemlig lydt, at det tager tre måneder (uden yderligere udbrud) at generhverve sin status som "fri for sygdommen" efter et udbrud. 

Denne periode er nu med de nye regler reduceret fra tre måneder til kun 28 dage.

"Det vil sige, at vi kan åbne det internationale marked meget hurtigere end vi kan i dag. Faktisk betyder det, at vi allerede nu kan begynde at ansøge om at åbne igen efter det sidste udbrud i april i stedet for at skulle vente til juli".

I 2020/2021 har i alt 15 danske fjerkræbesætninger, både kommercielle- og hobbybesætninger, været smittet. Eksporten har derfor været lukket ned til en række lande i over syv måneder nu. 

Mindre farlig sygdom skrives ud 

Den sidste store ændring, der kan være med til at give færre panderynker for den danske fjerkræbranche er, at såkaldte "lavpatogene udbrud" - det vil sige mindre alvorlige varianter af fugleinfluenza - heller ikke længere betyder en nedlukning af eksporten. 

"Vi skal stadig overvåge for sygdommen, men det vil fra 2022 ikke længere have betydning for vores internationale handel", siger Torben Grubbe, og forklarer, at man har ændret det, fordi en lang række lande uden for EU formentlig slet ikke testede for lavpatogen fugleinfleunza, hvorfor det var konkurrenceforvridende at nogle lande skulle lukke ned ved fund af sygdommen.

"Siden 2007 har eksporten været lukket ned 1 - 2 gange om året, og lavpatogene udbrud er klart det, der har lukket os ned mest, så derfor har det stor betydning".

At retningslinjerne fra OIE nu er blevet ændret betyder dog ikke, at alle lande fra dag ét accepterer dem og ændrer deres handelsregler. Der vil formentlig være en indfasningsperiode, og nogle lande, der gør modstand, men ændringerne giver mulighed for at forhandle nye individuelle aftaler med Danmarks eksportlande, forklarer Torben Grubbe.

Faktaboks

Til OIE generalforsamling er en veterinærfaglig-repræsentant for hvert land til stede og stemmer på vegne af det pågældende land. Det er veterinærdirektør for Fødevarestyrelsen, Hanne Larsen, der er udpeget som Danmarks repræsentant. 

Derudover sad Torben Grubbe også med på en lytter, da han siden 2001 har været hovedansvarlig for at koordinere alle danske aktiviteter med OIE.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle