Dansk Mink: Flabet at præsentere meddelelse om ny avl inden møde

Organisation Danske Mink er glad for, at det igen bliver lovligt at avle mink. Men der er mange restriktioner, lyder det.

Efter nytår bliver det igen lovligt at avle mink i Danmark. Det oplyser Fødevareministeriet i en pressemeddelelse fredag.

Louise Simonsen, formand for Foreningen Danske Mink, siger inden et møde i Fødevareministeriet, at hun er glad for, at man efter nytår igen må avle mink i Danmark.

- Men jeg synes, at det er en flabet måde at komme med meddelelsen på, inden et møde, hvor vi faktisk skal forhandle og blive enige om de myndighedsgivne restriktioner, som der har været noget tvist omkring, siger hun.

Ifølge hende skal avlerne følge en lovgivning fra EU fra 2020. Og situationen nu er en helt anden end dengang. Den fraviger desuden fra de erfaringer, man har gjort i andre EU-lande, fortæller hun.

De danske forhold for minkavl bør følge dem, andre minkavlere i EU har.

Louise Simonsen forventer, at der er mange, der er glade for erhvervet, og som vil starte igen, når de får den erstatning, de er blevet lovet af regeringen.

Foreningen Danske Mink har som mål at få genetableret minkavl i Danmark.

/ritzau/

 

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle