Dansk okse- og kalvekød blandt det billigste i Europa

Afregningen til danske kvægbrugere halter bagefter nabolande.

Seks kroner pr. kg.

Så stor er forskellen på afregningen af en tyr afhængig af om den slagtes i Danmark eller i Sverige.

Set med danske briller er den triste tilføjelse, at det er de svenske kollegaer, som løber med den bedste pris.

Ifølge løbende opgørelser fra Landbrug & Fødevarer, afregnes okse- og kalvekød generelt lavere i Danmark sammenlignet med flere lande i Europa.

For tyre halter de danske afregningspriser især efter Sverige, Frankrig og Tyskland, imens vi er på niveau med Spanien.

For kvier er der en lille krone op til prisen i Tyskland, knap tre kroner op til Irland og Frankrig.

Kød fra danske køer afregnes ca. 50 øre lavere pr. kg end EU’s gennemsnit, som endda er stigende i modsætning til Danmark, hvor prisen er faldet mere end 10 procent det sidste års tid. Svenskerne er igen foran med +6 kr. pr. kg, imens Danmark deler plads med Polen og Irland.

Aktuelt ligger de danske kvægslagtninger 0,3 pct. under sidste års niveau. Især færre tilførte køer trækker de samlede slagtetal ned.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle