Dansk rådgivningsvirksomhed i entré i Brasilien

“Det er nødvendigt for at fortsætte i branchen. Jeg kan også se, hvordan man i industrien er presset til at finde alt spild i produktionen. Det er vi også!”

Sådan svarede en brasiliansk producent af soyabønner for længe siden, da Susanne Pejstrup spurgte ham, hvorfor han var interesseret i lean produktion.

Den kundehenvendelse var årsagen til, at Susanne Pejstrup fra rådgivningsvirksomheden Lean Farming søgte en samarbejdspartner i Brasilien.

Det er nu lykkedes og Lean Farming har indgået en samarbejdsaftale med Breno Rodriques, der er industriel ingeniør, leanekspert, søn af en kaffeproducent – og bor i Brasilien.

”Det er en meget stor fordel at have en samarbejdspartner i landet, når man skal lykkes med en lean implementering. Det er nødvendigt at komme på virksomheden flere gange – specielt i starten”, siger Susanne Pejstrup.

stor interesse for lean i brasilien

Nu hvor den danske konsulentvirksomhed Lean Farming har fået hul igennem til det brasilianske marked med egen partner, er der allerede planer om flere initiativer i forhold til den meget store landbrugsproduktion, der er i Brasilien.

Video: Risikoen stiger hvis ploven er svær at indstilleMaskiner 20. september · 15:22

Landbruget trækker en stor andel af den Brasilianske eksport og er den sektor, der sidste år var med til at vende den økonomiske nedtur.

Breno Rodrigues fortæller, der er interesse for leanproduktion på landbrugsuniversitetet, men kun få initiativer i praktisk landbrug. Derfor bliver soyaproduktionen den første opgave, som han og Lean Farming laver sammen.

Lean Farming er en netværksbaseret konsulentvirksomhed, der primært arbejder med leanmetoden til at skabe forbedringer i produktionen.

Virksomheden har samarbejdspartnere i Norge, Finland, Ukraine, England, Holland, USA og nu Brasilien.

Breno Rodrigues besøgte i sidste uge Danmark og var blandt andet på besøg på danske landbrug for at se, hvordan man i Danmark arbejder med leanmetoden.

Tip os

Kommentarer

Nyhedsbrev

Forsiden lige nu