Dansk smågrisenotering er gået i udbrud

Slagtesvineprisernes optur i Danmark smitter positivt af på den beregnede notering.

De positive takter for slagtesvinenoteringen giver også fremgang for den beregnede notering, der med et plus på en rund ti’er i næste uge lander på 512 kr.

Dermed går den beregnede notering for alvor i udbrud i forhold til puljenoteringerne hos SPF og Porc-Ex, som ikke går frem og forbliver på henholdsvis 485 og 500 kr.

Til gengæld har puljenoteringen fortsat håneretten, idet de set over hele året fortsat er et pænt stykke foran den beregnede notering.

For frem til og med noteringer for uge 42 er gennemsnittet hos de to puljenoteringer opgjort til 444 kr. hos SPF og 462 kr. hos Porc-Ex.

På den front halser den beregnede notering noget efter med en gennemsnitsnotering på 404 kr.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle