Dansk studie: Sprøjtemiddel-risiko svarer til at drikke et glas rødvin hver 3. måned

Nyt studie konkluderer, at risikoen ved rester af sprøjtemidler i danske fødevarer svarer til at drikke et glas rødvin hvert 7. år. Forsker tvivler på studiets konklusion.

OBS: Forfatterne til studiet oplyser, at de havde lavet en regnefejl, så pesticidindtaget svarer til at drikke et glas rødvin hver tredje måned og ikke hver syvende år. Læs mere her.

Risikoen ved rester af sprøjtemidler i en danskers kost bestående af danske fødevarer svarer til at drikke et glas rødvin hvert 3. måned.

Sådan lyder konklusionen i et nyt studie, der præsenterer andelen og betydningen af de samlede rester af sprøjtemidler, der findes i en gennemsnitlig dansk kost-sammensætning.

Forskningen er blevet lavet i et samarbejde mellem Nina Cedergreen, der er professor i miljøtoksikologi ved Københavns Universitet og Martin Larsson, der er ansat ved kemiproducenten Bayer A/S.

Studiet er publiceret i det toksikologiske tidskrift Food & Chemicals Toxicology, der er underlagt peer review, fra forlaget Elsevier.

Studiets konklusioner viser, at med en typisk dansk kostsammensætning - altså undtaget importerede fødevarer - indtager en voksen dansker 16 procent af, hvad der er dagligt acceptabelt og sikkert at indtage af rester af sprøjtemidler.

Hvis det overføres til mængden af alkohol i vin, svarer det til at drikke et glas rødvin hver 3. måned.

Denne samlede lave andel giver, ifølge folkene bag studiet, ikke anledning til sundhedsmæssig bekymring hverken i relation til et enkelt sprøjtemiddel eller for den samlede sum af sprøjtemidler, den såkaldte cocktaileffekt.

Udregningen er foretaget ud fra samme kostsammensætning, som Fødevarestyrelsen anvender og procentsatsen er udregnet på baggrund af ADI – Acceptable Daily Intake, som en faktor, de danske myndigheder beregner sikkerhed ved sprøjtemidler ud fra.

Det nye ved dette studie er, at landmændenes sprøjtejournaler danner grundlaget for studiet, hvor hidtidige studier har været baseret på stikprøver.

"Ved måling i fødevarer støder man ofte på en nedre værdi for, hvad man kan måle med de metoder, man har tilgængeligt. Derfor kan disse lave ikke-målbare værdier ikke indgå i en samlet beregning af cocktaileffekter af pesticider. Dét vi gør i dette studie er, at beregne de interne koncentrationer, baseret på landmændenes faktiske brug af sprøjtemidler og viden om stoffernes nedbrydning i planterne. Derved kan vi medtage endnu lavere værdier i cocktailberegningerne, end dem vi kan måle, og derved har vi fået et endnu mere konservativt og holistisk resultat der kan supplere de resultater, der baserer sig på stikprøvekontroller", siger Nina Cedergreen til Landbrugsavisen.dk.

svampetoksiner tættere på grænse

Forskerne holder i studiet også effekten af svampetoksiner op i mod effekten af andelen af sprøjtemidler i fødevarer.

"Der findes naturlige svampetoksiner (giftstoffer) i bl.a. korn, som man ikke helt kan undgå, men som kan behandles med sprøjtemidler. Summen af tre forskellige naturlige svampetoksiner i bare fire afgrøder (hvede, rug, havre og majs) er 24 procent af det tolerable daglige indtag (TDI), som kan sammenlignes med ADI for rester af sprøjtemidler i fødevarer", skriver de.

Hvis der er svampetoksiner i kornet, man indtager, er det altså tættere på grænsen for tolerable daglige indtag end danske fødevarers ADI, er studiets konklusion.

Begge dele er dog langt under et niveau, som bør give anledning til bekymring, ifølge Nina Cedergreen.

Fødevarestyrelsen gennemførte i 2015 en stikprøvekontrol for at undersøge den samlede eksponering af rester af sprøjtemidler i kost-sammensætningen. Metoden var forskellig fra det nye studie, men resultatet er det samme.

Forsker tvivler

Phillipe Grandjean, der er forskningsleder ved Syddansk Universitet og dr. med i miljømedicin, falder ikke på halen over studiets konklusion.

"Jeg tvivler på studiets konklusioner, da cocktaileffekten i mange andre studier er fundet til at være reel", siger Phillippe Grandjean til Landbrugsavisen.dk.

Phillippe Grandjean mener, at forskerkollegerne ignorerer cocktaileffekten, og at det er problematisk.

"Der er sundhedsmæssige gevinster ved at bruge økologisk produktion, herunder risici for resistente mikroorganismer som MRSA, men det helt afgørende er derimod de færre pesticidrestersom giver risici blandt andet for hjernens udvikling", siger han.

Hans indtryk er, at langt de fleste, også mange landmænd, er enige om, at det bedste ville være, at gøre landbruget mindre afhængigt af kemi, men at økonomi afholder mange fra at gøre noget ved det.

Phillipe Grandjean er en af de forskere, der ofte bliver bedt om at udtale sig til medierne og hans udtalelser er populære hos økologer. Han ser dog ikke sig selv som fortaler for økologi.

Her kan du høre hans udtalelser i forbindelse med et interview i Radio 24/7.

En risikovurdering

Som svar på kritikken siger Nina Cedergreen til Landbrugsavisen.dk:

"Jeg arbejder med risikovurdering. I studiet bruger vi de metoder, man bruger i EU til risikovurdering af cocktaileffekter af pesticider i fødevarer. Vi tolker ikke på det sundhedsmæssige, men tager alene udgangspunkt i de matematiske beregninger, der er til rådighed".

Hun pointerer, at de i undersøgelsen ikke gør noget, som forskere og myndighederne ikke gør andre steder.

"Der vil altid være ting, vi ikke ved, men studiet illustrerer risikoen ved cocktaileffekten sammenlignet med risikoen af enkeltstoffer", slutter hun.

OBS: Forfatterne til studiet oplyser, at de havde lavet en regnefejl, så pesticidindtaget svarer til at drikke et glas rødvin hver tredje måned og ikke hver syvende år. Læs mere her.

Faktaboks

Om studiets resultater

De anvendte sprøjtejournaler er fra 2013 og 2014 og danner grundlag for de danske fødevarer i kost-sammensætningen. For de importerede fødevarer er der anvendt stikprøvedata fra Fødevarestyrelsen. De anvendte data er sammenholdt med en europæisk database, som indeholder restkoncentrations-data for alle godkendte sprøjtemidler i EU.

De europæiske målinger er foretaget efter brug af den maksimale dosis af et sprøjtemiddel, der er anvendt så sent som muligt i afgrødens vækst. Det vil sige ”worst-case”-doseringer, da jo højere dosis jo senere betyder større restkoncentrationer. Den godkendte og anvendte dosis i Danmark er ofte betydeligt lavere end i resten af Europa.

Det tager studiet højde for,  men da landmændene, både danske og udenlandske, sprøjter deres marker tidligere end det seneste mulige (worst-case) tidspunkt afhængigt af bl.a. afgrødetype og vejrforhold, er restkoncentrationerne lavere i praksis end i studiet. Derfor kan det med stor sandsynlighed konkluderes, at resultatet er endnu bedre end studiet viser – at en voksen dansker indtager under 16 % af hvad der er dagligt acceptabelt og sikkert at indtage af rester af sprøjtemidler.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle