Dansk udlandslandbrug opjusterer for anden gang i år

Højere svinepriser og en god høst får børsnoteret landbrug til at melde om klart bedre resultater.

Det dansk-baserede udlandslandbrug FirstFarms melder om klart bedre økonomiske resultater end tidligere forventet.

Det får selskabet til at opjustere forventningerne med 10 mio. kr. til et EBITDA, resultat før renter, skat og afskrivninger, på 90-95 mio. kr. og et EBIT, resultat før renter, på 43-48 mio. kr., melder selskabet i en meddelelse til børsen.

Årsagen til de gode resultater er "høje svinepriser, en tilfredsstillende produktivitet i svinebesætningerne samt en afgrødeproduktion med et resultat som forventet for høsten 2019", lyder det.

Det er anden gang på bare få måneder, at selskabet opjusterer. Sidst var i august i forbindelse med selskabets halvårsresultat. De oprindelige forventninger til 2019 lød på EBITDA på 75-80 mio. kr. og et EBIT på 30-35 mio. kr.
 

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle