Dansk Varmblod og rytter nyder høst af familiens vårbyg

Når Regitse Rubæk på 25 år ikke er i gang med at sælge en landbrugsejendom, bruger hun sin tid på dressur og få hestene i topform på sin mormors fynske stutteri.

Som datter på en stor landbrugsejendom på Sydfyn, elsker både hest og rytter en tur ud over markerne.

Sådan beskriver Regitse Rubæk årets høst, mens hun fra hesteryg ser sin far Claus Rubæk høste vårbyg i Vester Skerninge på Sydfyn.

Til daglig er Regitse Rubæk ejendomsmægler, men siden hun fik sin første pony som seksårig, har den 25-årige dressurrytter ikke set sig tilbage og bruger det meste af sin fritid på konkurrencer og mormors 14 heste af racen Dansk Varmblod.

"Vi er et familiestutteri, som min mormor og morfar har skabt, og som i dag er på hobbyplan. Jeg har været aktiv konkurrencerytter næsten hele mit liv, og så hjælper jeg med at ride hestene op", fortæller Regitse Rubæk, netop som hun er i gang med at skridte en af hestene varme.

Træner op til fem heste om dagen

Stutteriet hedder Stutteri Lillemarken, hvor Regitse Rubæk bor sammen med sin mormor på 80 år. Cirka fem km der fra på Bondetoftegård A/S bor hendes forældre, der dyrker planteavl på 500 hektar og har 430 søer, der giver en årlig produktion på 14.000 30 kg grise.

Lige nu er det sommerferie for Regitse Rubæk, og det betyder træning af fire-fem heste om dagen. I den kommende weekend står den på landsstævne. Hun fortæller, at både konkurrence og træning giver en spændende følelse, når familien selv har avlet hesten, som kun hun har redet på.

"Jeg kan godt lide sammenspillet mellem hest og rytter. Jeg plejer at kalde det en af de sværeste sportsgrene, fordi du skal samarbejde med et tungt dyr, der ikke taler samme sprog som dig selv, og alligevel skal I få ting til at lykkes sammen. At få ting til at gå op i en højere enhed, det er fantastisk", lyder det fra Regitse Rubæk.


Den 19 år gamle hest af Dansk Varmblod er en af Regitse Rubæks første dressurheste og har været med i flere konkurrencer.

Udbyttet af vårbyg lyder på ni ton pr. hektar og en vandprocent på 15,5 procent. Indtil videre har de høstet cirka 20 ud af 100 hektar vårbyg. Derudover dyrker hendes forældre også raps, hundegræs, hvede og vinterbyg.

"Min far synes, det er meget hyggeligt, når jeg rider forbi, hvor vi lige kan vinke til hinanden. Vi skal i gang med høst af raps de næste dage på gården, hvor vi skal få så meget hjem som muligt, inden regnen kommer", siger hun.

Med billederne deltager Regitse Rubæk i konkurrencen i 'Skyd Høsten Bedst'.

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din høstsikkerhed og vær med i lodtrækningen om en super sej DJI Mavic Air drone til en værdi af 7850 kr.: www.landbrugsliv.dk

Faktaboks

Sådan gør du

Skyd høsten først:

Vær den første til at indsende billedet af en høstede afgrøde. Der er præmie til det først indsendte billede af høsten i hver af de følgende 13 afgrøder:

Allerede høstet: Engrapgræs, rødsvingel, vinterbyg, alm. rajgræs, raps, vinterhvede, hvidkløver, vårbyg, rug, spinat til frø, triticale og havre.

Mangler høst: Hestebønner.

Alle vindere får et gavekort til Restaurant Flammen på 800 kr.

Skyd høsten bedst

Send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind.

Hver uge kåres en ugevinder, der vinder en skyd-høsten-lagkage. Alle disse billeder deltager i konkurrencen om hovedpræmien, der er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.

Blandt alle yderligere indsendere trækkes lod om en iPad WiFi 32GB til værdi 2.280 kr. samt 5 x 1 valgfrit årsabonnoment på Mark, Kvæg, Svin, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi op til 1.114 kr.

Skyd bedste video:

Skyd bedste høstvideo og vind et GoPro Hero6 kamera, værdi 2.590 kr.

Du kan deltage i alle konkurrencerne her:

www.landbrugsavisen.dk/skyd-2019

Emneord

Skyd Høsten 2019

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle