Danske griseslagtninger kun marginalt under 2021-tal

Danske griseslagtninger holder stand i et år med dårlig noteringer.

Med data fra halvdelen af året er der tid til at gøre foreløbig status for de danske griseslagtninger, der overraskende holder sig på niveau med 2021-tallene.

Ifølge Markedsnyt for grisekød er det efter årets første seks måneder blevet til 9,17 mio. slagtninger - en mindre tilbagegang på 0,2 procent i forhold til samme periode af 2021.

Det står i skarp kontrast til andre europæiske lande, der har tilbagegang op mod næsten ti procent.

Slagtningerne fordeler sig på 8,4 mio. svin/søer mellem 50 og 110 kilo og for svin/søer over 110 kilo er slagtet 430.480 styk. 

Marts er den måned, hvor der foreløbig er blevet slagtet fleste grise i år med 1,73 mio. styk. Det var også tilfældet i 2021, da 1,76 mio. grise blev slagtet.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle