Danske køer vender ryggen til slagterierne

Tilførslen til kreaturslagterierne er fortsat vigende.

Der er fortsat god plads på de danske kreaturslagterier, hvor de samlede tilførsler år til dato nu er seks pct. under sidste års niveau.

Siden sommerferien har tilførslerne været lavere end både 2017 og 2018, viser tal fra L&F.

Det er især tilførslen af køer, som er faldet. År til dato er der tilført ni pct. færre køer og fire pct. færre tyre, ungtyre og kvier. Kun stude går frem, men her er der antalsmæssigt tale om en begrænset mængde.

Til og med uge 41 er der samlet set slagtet 347.270 kvæg mod 369.313 stk. i samme periode sidste år.

Afregningen til landmændene er aktuelt mellem en og seks procent lavere end samme tidspunkt sidste år, viser L&F’s opgørelse.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle