Danske kvægbrugere skal betale mere til forskning

Færre køer og færre fondsmidler betyder, at kobidrager stiger pr. 1. januar.

Efter syv års stilstand hæves kobidraget pr. 1. januar med tre kroner pr. årsko. I 2020 vil kobidraget være 38,9 kr. pr. årsko.

Stigningen er vedtaget af L&F, Kvægs bestyrelse, som ønsker en fortsat udvikling af styringsværktøjet DMS.

Men med færre køer i de danske stalde og færre fondsmidler til udvikling og forskning er der ikke umiddelbart penge til den ønskede opdatering, oplyser kvægformand Christian Lund.

"Valget stod mellem mindre nyudvikling af DMS eller at hæve kobidraget. Og så valgte vi altså det sidste", siger han.

Ifølge Christian Lund er det fundamentalt, at DMS udvikler sin position som et samlende værktøj for kvægbrugernes produktionsstyring. Samtidig skal der arbejdes på at gøre DMS mere brugervenligt, så det er nemt at få overblik og optimere produktionen, lyder det fra Christian Lund.

Kobidraget blev sidst reguleret i 2012. Det opkræves månedsvis og pengene bruges bl.a. til øget dataintegration med udstyr og den digitale foderkæde.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle