Danske Landbrugsskoler får ny formand

Jens Munk Kruse er valgt til ny formand for Danske Landbrugsskoler.

Forstander på Dalum Landbrugsskole, Jens Munk Kruse, er blevet valgt som ny formand for Danske Landbrugsskoler

Den ny formand er overbevist om, at mange flere ville vælge en landbrugsuddannelse, hvis de vidste, hvad landbrugsskolerne kan byde på. Derfor vil han nu, i samarbejde med bestyrelsen, styrke indsatsen for at oplyse om uddannelserne. 

"Vi er blevet meget bedre til at fortælle om landbruget i forbindelse med Åbent Landbrug, Økodag og lignende arrangementer, men vi skal huske også at have fokus på landbrugets uddannelser. Der kommer til at mangle rigtig mange unge mennesker i erhvervet, hvis vi ikke gør noget nu, og derfor må vi arbejde tæt sammen med erhvervet om at informere om uddannelserne", siger Jens Munk Kruse.

Kendt ukrudtsmiddel bliver forbudtMark 7. december · 15:36

Jens Munk Kruse overtager formandsposten i Danske Landbrugsskoler fra Marianne Oksbjerre, som er forhenværende direktør på Agroskolen i Hammerum.

Som næstformand har bestyrelsen valgt forstander Kaj Aage Højgaard, Bygholm Landbrugsskole.

Tip os

Kommentarer

Nyhedsbrev

Forsiden lige nu